I årtier har FN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) dokumenteret sit arbejde gennem fotos og film. Nu er over en halv million enheder, deriblandt over 400.000 billeder, blevet digitaliseret og gjort offentligt tilgængeligt. Det skriver Det danske hus i Palæstina i en pressemeddelelse.
En skolepige på Vestbredden. © 1991 UNRWA arkiv.
Foto: Fotograf ukendt.
Nu viser en tre-dages udstilling i Det danske hus i Palæstina et udvalg af billederne for at markere digitaliseringen og lanceringen af UNRWAs online arkiv, hvor folk fra hele verden kan gå på opdagelse i billedmaterialet.
”Vi håber, at mange folk benytter lejligheden til at få et unikt og værdifuldt indblik i palæstinensiske flygtninges hverdagsliv gennem årtier,” udtaler direktøren for Det dansk hus i Palæstina Lone Bildsøe Lassen i pressemeddelelsen.
Udstillingen er åben for offentligheden d.23. og 24. september og er arrangeret af UNRWA, Det danske hus i Palæstina samt Den danske repræsentation i Palæstina.
Baqa’a lejr, Jordan. © 1969 UNRWA arkiv.
Foto: Fotograf ukendt.
Prinsesse Basma Centret på Vestbredden. © 1980 UNRWA arkiv.
Foto: Fotograf ukendt.
Klasseværelse i Jabalia lejren, Gaza. © 1985 UNRWA arkiv.
Foto: Fotograf ukendt.