LOMÉ: ”EU er dybt bekymret over, at de 3 valg blev ødelagt af så mange uregelmæssigheder og voldelige episoder med så mange ofre”.
Sådan opsumme-rede de 66 EU-observatører valgene i Nigeria for 4 år siden og konstaterede i samme erklæring, at valgene ikke ”udgjorde nogen væsentlig forbedring” i forhold til de forrige valg i 2003.
Både i 2003 og i 2007 kunne observatørerne henvise til ”veldokumenterede rapporter” om gruopvækkende vold og om alle mulige former for valgsvindel: før, under og efter valghandlingerne.
Det er med det skudsmål, at de omkring 75 millioner stemmeberettigede nigerianere lørdag (02.04.11) går ind i 3 uger med valg allerøverst på dagsordenen, først valg til parlamentet, og næste lørdag, den 9. april, løber præsidentvalget af stablen. Den 16. april rundes af med valg af guvernører til de 36 delstater.
Som ved alle tidligere valg har der også denne gang været en ustyrlig bunke vold, allerede før en eneste af de 120.000 stemmeurner er blevet stillet op i de 360 valgkredse.
Der er rapporteret om hundredvis af dræbte i ikke mindre end 16 bombe-eksplosioner – alle relateret til valgaktiviteter.
I sidste uge dræbte en islamisk gruppe i det nordlige Nigeria 3 deltagere i et valgmøde, og den 24. december blev 80 mennesker dræbt i et enkelt bombeanslag – også rettet mod et valgmøde.
Amnesty International underbygger i en rapport fra 18. marts dette dystre billede og skriver bl.a., at volden de sidste 6 måneder er steget betydeligt. Organisationen melder om ”stigende intimidering og chikane mod menneskeretsaktivister og journalister, der er involveret i monitorering (overvågning) af valget”.
Volden tilskrives af Amnesty og andre organisationer en efterhånden indgroet kultur af ekstrem rivalisering om politisk magt og de økonomiske fordele, der følger med. Samtidig er i det nordlige sket en radikalisering af islamiske grupper, hvoraf nogle er lodret imod selve begrebet demokrati .
Militær ved valgurnerne
Også denne gang vil militær og politi blive udstationeret for at bevogte og beskytte valgboksene, selv om f.eks. Human Rights Watch har rapporteret, at det næppe hjælper meget på at dæmpe vold og svindel. Det gjorde det i hvert fald ikke ved tidligere valg.
Formanden for den Uafhængige Nationale Valgkommission (NIEC), professor Attahiru Jega er dog optimistisk og har udtalt, at enhver voldshandling eller forbrydelse, der er relateret til valget, vil blive straffet denne gang.
Dét vil i givet fald være noget nyt. Ifølge menneskeretsorganisationer er alle ”valgsyndere”, store som små, i Nigerias 50-årige uafhængige historie gået fri for straf – altid.
Det er naturligvis også sin sag at organisere valg i et massivt stort land – 21 gange større end Danmark – der i forvejen døjer med alverdens problemer.
Selv om Nigeria ifølge amerikanske beregninger har den tiende-største olieforekomst i verden – et sted mellem 16 og 22 milliarder tønder olie – og en lille del af befolkningen er ultra-rige på den konto, lever omkring 80 procent af de omkring 150 millioner indbyggere ifølge FN stadig på mindre end 2 dollars om dagen (11-12 kroner).
Og selv om valgkommissions-formand Jega også har oplyst, at man denne gange har forbedret logistikken og sikkerheden og overvågningen så meget, at man f.eks. allerede 48 timer efter det første valg lørdag vil kunne fremlægge resultatet, ændrer det næppe ved den skæve fordeling af rigdommen.
Lørdagens valg drejer sig om de 109 pladser i Senatet og de 360 i Repræsentanternes Hus, men spændingen er større omkring præsidentvalget næste lørdag og endnu større om guvernørvalget lørdagen efter.
Både præsidenten og de 36 guvernører har direkte administrative magtbeføjelser i dagligdagen, hvorimod MP-ernes magt er noget mere begrænsede og indirekte.
Goodluck Jonathan storfavorit
Den siddende præsident Goodluck Jonathan er ganske vist ifølge flere meningsmålinger storfavorit til at vinde præsidentvalget, selv om hans kandidatur allerede har været en anden lille potentiel bombe i et skrøbeligt demokrati – i hvert fald internt i regeringspartiet, People’s Democratic Party.
Partiet har nemlig en uformel intern aftale om, at lederen – og dermed præsidentkandidaten og de facto præsidenten – skiftevis skal komme fra det nordlige og det sydlige Nigeria. Flertallet i nord er muslimer, mens man i syd hovedsageligt er kristne.
Jonathan overtog reelt præsidentposten fra muslimen Umaru Yar’Adua, før Yar’Adua nåede at sidde sine to perioder ud. Yar’Adua lå syg og dødsmærket fra november 2009 til maj 2010, hvor han døde. På et tidspunkt var han helt forsvundet fra offentligheden (han befandt sig på et hospital i Saudi Arabien), mens Jonathan fungerede som vicepræsident.
Yar’Adua var fra nord, så med partiets valg den 14. januar af syd-nigerianeren og den kristne Jonathan som præsidentkandidat blev nord-syd-aftalen altså brudt.
Trods de mange dårlige erfaringer med valg i Nigeria er der også iagttagere, der peger på, at Nigeria de facto har oplevet et ganske lille nøk i en mere demokratisk retning – i hvert fald siden 1999.
Et eksempel er det seneste valg i 2007. Den dårlige historie, som også regeringspartiet klart indrømmer i dag, er at valget i den grad var fyldt med fup og svindel. Men den gode historie er, at den siddende præsident Olusegun Obasanjo trådte tilbage efter 8 år på posten. Han overlod uden større dramatik magten til den nyvalgte præsident, Yar’Adua.
Arabisk forår på vej?
En anden iøjnefaldende ting, som flere kommentatorer hæfter sig ved inden valgene, er befolkningens alderssammensætning. Det anslås, at 70 procent er under 35 år, og folk har stemmeret fra det fyldte 18 år. Det vil sige, at der en massiv overvægt af unge vælgere, og ungdommens andel bliver større.
Dette forhold har f.eks. den nigerianske kommentator Chimamanda Ngozi Adichie for nylig i den britiske avis, The Guardian, kaldt for ”en langsomt brændende men intens vækkelse” af en ung nigeriansk befolkning, der meget let kan ”slå over i en stor revolution” i fremtiden.
I kommentaren sammenligner Adichie situationen med den egyptiske: Efter mange års militærdiktatur er folk nu ikke længere som forhekset af frygt for regimet, det politiske klima i Nigeria er ikke – generelt – undertrykkende, og pressen er relativt fri, og ungdommen vil vide at omsætte denne nye stemning til handling.
Så måske er et ”arabisk forår” alligevel på vej sydover og ned i omegnen af Niger-deltaet. 3 ugers valg i det store landi verdens fattigste region kan muligvis give et fingerpeg.
OM VALGENE
Lørdag 2. april: valg til Parlamentets to-kammer-system:
Senatet: 109 pladser, vælges i 109 ”senator”-distrikter, 3 i hver af landets 36 stater plus en særlig i hovedstaden Abuja.
Repræsentanternes Hus: 360 pladser, der vælges i 360 enkeltmands-kredse: ”winner-takes-it-all”
Lørdag den 9. april: præsidentvalg: 20 kandidater opstillet: Den siddende præsident Goodluck Jonathan fra regeringspartiet People’s Democratic Party står til at vinde, mens den tidligere militærdiktator Muhammedu Buhari (1983-1985) forventes at komme ind på en andenplads.
Lørdag 16. april: valg af 36 statsguvernører
—————-
Lars Zbinden Hansen har indgående kendskab til vestafrikanske forhold og p.t. bosat i Lomé i Togo.
