Verden rundt: Filippinernes svar på Amager Fælled – og andet fra ugen, der gik

gettyimages-1232876591
Raketter oplyser nattehimlen, da de affyres fra Gaza mod Israel om natten mellem 13. og 14. maj, hvor beskydningen fra begge sider eskalerede.
Foto: Momen Faiz/NurPhoto via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

14. maj 2021

Israel og Hamas lægger arm
Masser af medier har allerede skrevet om det, så vi gør det kort: I den forrige uge er den væbnede konflikt mellem Israel og Hamas atter blusset op og har i skrivende stund kostet over 100 mennesker livet – langt flertallet på palæstinensisk side – mens mindst 580 mennesker er såret.

Torsdag den 13. maj om aftenen indledte israelerne et egentligt angreb på Gaza-striben med artilleribeskydning, mens kampfly angreb mål i det besatte område, der er en smule større end Langeland og hjem for cirka to millioner mennesker.

Haile Michael Gaano, spirituel leder i Etiopien, sidder med sin kone og barn i sofaen i sit hjem, hvor han tager imod besøgende.


Foto: Per-Anders Pettersson/Contributor/Getty Images

Stor tillid til traditionelle ledere
Afrikanere over en bred kam har stor – og faktisk stigende – tillid til traditionelle ledere. Det viser en ny opgørelse lavet af det uafhængige analyseinstitut Afrobaromenter på tværs af 22 lande.

Spørgsmålet om traditionelle ledere har mange gange været debatteret og af nogle kritiseret som et udemokratisk levn, men tilliden til disse ikke-valgte autoriteter er altså væsentlig højere end til demokratisk-valgte myndighedspersoner. Faktisk angiver hele 64 procent af de adspurgte, at de stoler meget på traditionelle ledere, mens kun 43 procent siger det samme for lokale regeringsrerpæsentanter. Tilliden til de traditionelle ledere er største i Etiopien (85 procent) efterfuldt af fire Sahel-lande, nemlig Mali, Niger, Burkina Faso og Senegal.

Traditionelle ledere spiller en afgørende rolle i lokalsamfundene, hvor de mægler i interne disputter, varetager landallokering, laver konfliktløsning og agerer i andre spørgsmål. I undersøgelsen angiver de adspurgte, at traditionelle ledere handler med lokalsamfundets bedste for øje og er effektive til at fremme udvikling i lokalområdet i samarbejdet med de demokratiskvalgte ledere. Faktisk er tilfredsheden så høj, at knap seks ud af ti gerne så, at de traditionelle ledere fik større indflydelse.

Et af kritikpunkterne, der ofte bringes op, er, at traditionelle ledere har magt til at påvirke befolkningers stemme til demokratiske valg, men her er meldingen fra befolkningerne klar: Mere end to tredjedele af de adspurgte – 70 procent – beder de traditionelle ledere om at blande sig fuldstændig uden om politik, og lade folk stemme i fred.

Som soldat under krigen blev Pham Thi Ducs mand udsat for Agent Orange, hvilket har skadet begge parrets børn. Datteren er multihandicappet, og sønnen blind.


Foto: Chau Doan/LightRocket via Getty Images

Anklage om Agent Orange-salg afvist ved retten
Under Vietnam-krigen solgte en lang række virksomheder det ekstremt giftige kemikalie Agent Orange til amerikanerne, der brugte giftstoffet som led i sin krigsførelse i det kommunistiske land – med ufatteligt voldsomme skader og bivirkninger til følge. Også for senere generationer.

I denne uge afviste en fransk domstol imidlertid en anklage mod 14 sådanne virksomheder, herunder giganten Monsanto, der også producerer Round Up. I sin afgørelse fastslog domstolen, at den ikke havde jurisdiktion til at dømme i en sag, der handler om USA’s krigshandlinger.

Bag anklagen stod fransk-vietnamesiske Tran To Ngo, født i 1942 i daværende Fransk Indokina – nuværende Vietnam, Laos og Cambodja. Hun anklagede kemigiganterne for at være skyld i skader på hende selv, hendes børn og utallige andre ofre foruden ødelæggelse af klima og miljø – Tran To Ngo fortæller, at hun selv lider af diabetes 2, en sjælden insulinallergi foruden at have haft lungebetændelse to gange, kræft, mens en af hendes døtre døde som følge af et misdannet hjerte.

Kemivirksomhederne har holdt fast i, at ansvaret for brugen af Agent Orange udelukkende lå hos det amerikanske militær.

Hvis Tran To Ngo havde vundet, ville sagen have skabt præcedens. Selvom både amerikanske, australske og koreanske krigsveteraner tidligere har vundet ret til erstatning på grund af følgevirkninger fra Agent Orange, er det aldrig før sket, at en dom er faldet ud til fordel for et vietnamesisk offer. 

Efter domsafsigelsen fortalte Tran To Ngo til det tyske medie Deutsche Welle, at hun var trist over rettens afgørelse, som hun ville appellere. ”Jeg vil kæmpe videre,” sagde hun.

Man skønner, at USA hældte 50 millioner liter af det giftige kemikalie ud mellem 1962-1971 under Vietnam-krigen, og at to millioner mennesker har lidt og lider under eftervirkninger af Agent Orange. Symptomerne tæller blandt andet udvikling af kræft, diverse hudsygdomme, skader på fostre, abortering, misdannelser, hormonforstyrrelser, diabetes 2 og påvirkning af immunforsvaret.

Av. Man kan nærmest mærke, hvordan det kilder i næsen. Netop ankommet med bus bliver en mand podet for Covid-19 ved en busstation i Aceh-provinsen, Indonesien.


Foto: Fachrul Reza/NurPhoto via Getty Images

Genbrug er godt – dog ikke når det handler om podningssæt
Fem ansatte i en statsejet medicinalvirksomhed er blevet anholdt i Indonesien; angiveligt har de vasket vatpinde fra éngangspodningssæt til Covid-19-test og solgt dem, som var de nye. Det må man altså ikke.

Politiet har mistanke om, at snyderiet kan være pågået siden december 2020, hvor virksomheden har leveret testsæt til en lufthavn i byen Medan i det nordlige Sumatra. I forbindelse med corona-pandemien skal flypassagerer fremvise en negativ test for at kunne rejse, og et skøn lyder, at op imod 9.000 passager kan være blevet testet med brugte podningssæt.

Svindlen blev opdaget, da flere passagerer har klaget over at have modtaget falsk positivt svar på deres test, og politiet sendte en undercover-betjent ind.

Skandalen består især i, at der er tale om en statsejet virksomhed. Profitten løber op i omkring 125.000 dollars, som muligvis er blevet brugt til at finansiere byggeriet af et luksuriøst hus til en af de mistænkte. Det er BBC, der har bragt den nyhed.

Indonesien har, i skrivende stund, haft 1,7 millioner tilfælde af corona og 47.000 dødsfald – det svarer til 173 dødsfald pr. 1 million indbyggere.

Der vaccineres med den russiske Sputnik V-vaccine i Manila, Filippinerne.


Foto: Ezra Acayan/Getty Images

Filippinernes svar på Amager Fælled
Vi bliver i regionen, hvor Filippinerne har besluttet sig til at bygge et Covid-19-vaccinationscenter. Det lyder umiddelbart som en meget god idé, men centret skal ligge i hovedstaden Manila, lige præcis hvor en stor skov ligger i dag. Det lyder som en meget dårlig idé, hvilket miljøgrupper også har gjort opmærksom på.

Byggeprojektet vil medføre fældningen af omkring 500 træer og rasere et af metropolens sidste grønne åndehuller, der også er hjemsted for en række særlige fuglearter. Området, der er på cirka 9,5 hektarer, varetages af en turistorganisation, der ganske vist er statsejet, men også modsætter sig planerne.

”Et mega-vaccinationscenter vil ødelægge økosystemet og være en katastrofe og en bjørnetjeneste for Manilas beboere, der har brug for flere grønne, åbne områder,” har organisationen meldt ud. Det skriver Vice.

Det absurde ved historien er, at det netop menes at være menneskelig indtrængen på vilde dyrs habitat, der udløste corona-pandemien i første omgang. Det skrev vi om her på Globalnyt allerede 25. marts sidste år.

At forsøge at tæmme virusset ved potentielt at slippe et nyt frit forekommer derfor ikke blot dumt, men decideret tåbeligt.