Verdens billigste byer er ikke rare at bo i

gettyimages-1129626147
Caracas har de relativt laveste leveomkostninger af de 133 byer som EIU har undersøgt. Men det er ikke noget som indbyggerne mærker til.
Foto: Edilzon Gamez/Getty Images
Laurits Holdt

20. marts 2019

Economist Intelligence Unit (EIU) har for nylig kåret København til verdens syvende dyreste by og den niende bedste at bo i.

I den modsatte ende af ranglisterne finder man en by som Lagos i Nigeria. Byen er den 127. billigste ud af de 133 byer, som EIU har undersøgt og den er nummer 138 ud af 140 byer i forhold til, hvor god den er at bo i.

De ti billigste byer ligger alle i Asien, Mellemøsten, Latinamerika og Afrika.

Sammenhængen mellem prisniveauet og livskvaliteten er ikke tilfældig, skriver rapportens forfattere.

Ifølge rapporten er ”et voksende antal” byer blevet billigere på grund af politisk eller økonomisk uro. Det gælder ikke mindst for Venezuelas hovedstad Caracas, der udpeges som den billigste by og Syriens hovedstad Damaskus, der er den næstbilligste.

I flere af de allerbilligste byer er livet for de flestes vedkommende forbundet med risici udfordringer og farer. ”Groft sagt er de billige byer ofte mindre behagelige at bo i,” skriver forfatterne direkte.

Tre af de ti billigste byer ere ifølge undersøgelsen i Indien og byerne i Sydasien har traditionelt været de billigste. Men politisk ustabilitet er i stigende grad en faktor, når de relative leveomkostninger beregnes, hvilket Caracas’ og Damaskus’ placeringer som henholdsvis nummer et og to på listen illustrerer.

Billige byer – for os

De billige byer er som regel ikke billige for byens indbyggere, for de gennemsnitlige indkomster er lave og det er med til at lægge et loft over priserne.

I verdens billigste by, Caracas, har den økonomiske og politiske situation fået inflationen til at gå amok og priserne på mange almindelige varer et steget voldsomt i takt med den rekordhøje inflation. En del basisvarer er svære eller umulige at få fat på og det man kan købe, er blevet urimelig dyrt for fru og hr Venezuela.

Så når man ser på nedenstående liste over verdens ti billigste byer er det vigtigt at forstå, at de er billige er i forhold til vestlige standarder. Det vil sige, at rejsende fra f.eks. Danmark vil opleve at en tur til frisøren, en øl på en bar eller et brød i en butik er meget billigere end derhjemme.

Udgangspunktet for undersøgelsen er New York, der er sat som index-100. Byer der ligger over index-100 er dyrere end New York og omvendt er byer, der ligger under index-100 billigere end New York.

København ligger præcis på index-100 og deler derfor syvendepladsen med netop New York mens Lagos har index-40.

De ti billigste byer

  1. Caracas, Venezuela
  2. Damascus, Syrien
  3. Tashkent, Uzbekistan
  4. Almaty, Kazakhstan
  5. Bangalore, Indien
  6. Karachi, Pakistan
  7. Lagos, Nigeria
  8. Buenos Aires, Argentina
  9. Chennai, Indien
  10. New Delhi, Indien

Economist Intelligence Unit (EIU) er en del af det britiske magasin The Economist. EIU laver analyser og rapporter om et bredt spektre af emner indenfor økonomi og politik.

I undersøgelsen sammelignes flere end 400 individuelle priser fordelt på 160 varer og ydelser. Det inkludere bl.a. føde- og drikkevarer, tøj, husholdningsartikler, toiletprodukter, husleje, transport, forbrugsudgifter, privatskoler og fritidsbeskæftigelser.

Se de gratis versioner af Worldwide Cost of Living 2019 og Global Liveability Index 2018. Kræver oprettelse og login.