Verdens yngste kontinent må døje med dinosaurer som ledere

Bobi Wine udtrykte utilfredshed med EU's samarbejde med Afrika til African Week i Bruxelles
Foto: Luke Dray/Getty Images
Thomas Jazrawi

11. februar 2022

I den kommende uge er der topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union. Det har været længe ventet, og i denne uge tog den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet forskud på glæderne. Det skete med den årligt tilbagevendende Africa Week, der for femte år i træk samler eksperter, politikere og aktivister for at diskutere relationerne med Europas sydlige nabokontinent.

Tirsdag var der fokus på demokrati, menneskerettigheder og retsstat i Afrika, hvilket er en af de fem hovedprioriteter for EU-kommissionen i samarbejdet med Afrika. Også Socialdemokraterne i EU-parlamentet ønsker i partnerskabet at fokusere på demokrati.

Det kunne EU’s udviklingskommissær, Jutta Urpilainen, som selv er socialdemokrat, bekræfte, da hun sendte et budskab til arrangementet. Hun fremhævede, at EU er den største donor til demokratistøtte i verden, og støtter unges deltagelse i i afrikansk politik.

“Unge ledere, I er nøglen til forandring, nøglen til at opbygge modstandsdygtige demokratier. EU støtter jer fuldt ud, og jeg ønsker jer en succesfuld Afrika Week,” lød det i et videobudskab, lige før kommissæren skulle en tur til Senegal for at forberede næste uges topmøde.

Det er imidlertid ikke alle gæsterne fra Afrika, der kan mærke, at støtten rykker noget. I stedet gav de udtryk for, at ungdommen bliver ignoreret eller undertrykt, når de forsøger at få tale hos den ældre generation af ledere, der sidder på magten på en stor del af kontinentet.

Befolkning fra det 21. århundrede, ledere fra det 20.

Afrika er det kontinent med den yngste befolkning i verden, og det vil det forsætte med at være i mindst 30 år, fremhævede moderatoren ved debatten. 70 procent af befolkningen er under 30 år. Kigger man på kontinentets ledere tegner der sig et helt andet billede. Gennemsnitsalderen på statslederne i Afrika er nemlig 62 år.

Det er en af de store udfordringer for afrikanerne, mener Robert Kyagulanyi Ssentamu, en musiker og oppositionspolitiker fra Uganda, som er bedre kendt under sit kunstnernavn, Bobi Wine.

“Vi sidder fast med gamle ledere med en mentalitet fra det 20. århundrede, men vi er hovedsageligt en befolkning af det 21. århundrede. Vi sidder fast med ledere med en gammel mentalitet, en mentalitet af autoritarisme,” lød det fra Bobi Wine, der var med i Bruxelles under arrangementet tirsdag.

Han talte primært om Uganda, men mener, det er et generelt problem i Afrika, ud over lyspunkter som Zambia og Botswana.

Også fra Sydafrika er der apati i forhold til den demokratiske deltagelse blandt de unge. Det fortalte Khensani Motileni, som er menneskerettighedsadvokat i Cape Town, og undlod at stemme ved det seneste lokalvalg sidste år.

“Arbejdsløsheden er meget høj, vi har faktisk nået omkring 70 procents ungdomsarbejdsløshed i Sydafrika, og korruptionen bliver ved med at stige. Ingen repræsentation, ingen ansvarlighed. Vi går i overvejende grad ikke til stemmeurnerne, fordi uanset hvad vi siger eller hvad vi kæmper for eller de bekymringer, vi giver udtryk for på de sociale medier, ændrer intet sig. Så vi vælger ikke at spille en rolle i dette, fordi ingen faktisk lytter,” fortæller hun.

I Uganda står det endnu værre til, fortæller Bobi Wine. Her bliver der slået hårdt ned, når ungdommen forsøger at få indflydelse. Det har han mærket på egen krop, da han stillede op til det seneste valg som modkandidat til den mangeårige præsident, Yoweri Museveni. Det endte med, at internettet blev blokeret, valgobservatører blev nægtet adgang og Bobi Wine selv blev sat i husarrest.

“Jeg er sikkert kun her, fordi der er international fokus på mig, men i Uganda er der tusinder af mennesker, der rådner op i torturkamre og i fængsler. Hvorfor? Fordi de havde mod til at give deres mening til kende på en ikke-voldelig måde for at sige, at de ønsker en leder fra deres egen generation,” beretter han.

Et partnerskab om kriminalitet eller retsstat

Bobi Wine mener, at rige vestlige lande bidrager til undertrykkelsen ved at samarbejde med de autoritære ledere. I stedet peger han på, at EU bør stille stærke krav til demokrati, som en forudsætning for udviklingsbistand og andet samarbejde.

“Er det et partnerskab om kriminalitet eller et partnerskab om retsstaten,” spørger han, og fortsætter:

“Vi kan ikke kæmpe mod de amerikanske dollars, vi kan ikke kæmpe mod italienske patroner, vi kan ikke kæmpe mod donationer fra EU, som kommer til Afrika og bliver brugt til patronage (at købe støtte, red.). Indtil det internationale samfund, særligt EU, kalder autoriteterne til orden, indtil de gør demokrati, ægte demokrati, til en forudsætning for samarbejde, fortsætter vi med at bevæge os rundt i cirkler.”

Der var dog også lidt mere positive toner på arrangementet tirsdag. Wilson Manji, som er projektkoordinator for Nigeria ved European Centre for Electoral Support, talte om, at der er adskillige ungdomsbevægelser, som søger indflydelse på tværs af Afrika. Det sker blandt andet på de sociale medier. Ved det seneste valg i Zambia sidste år var der eksempelvis stor mobilisering af unge kræfter, og her kom valgdeltagelsen helt op på 70 procent.

EU’s strategi for samarbejdet med Afrika rummer fem prioriteter, og et af dem er at fremme demokrati, retsstaten og menneskerettigheder på kontinentet. Det indebærer politiske dialoger, støtte til demokratiske valg, valgobservationer og opfølgninger på dem samt styrkelse af civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere.

I en EU-støttet rapport om demokrati globalt, der udkom i november, blev Afrikas unge befolkning nævnt som en potentiel positiv faktor for udviklingen af mere demokrati på kontinentet. Den kan dog også være en trussel, hvis ungdomsarbejdsløsheden skaber håbløshed, for det kan betyde, at mange unge kan blive rekrutteret af ekstremistiske, militante grupperinger.

Læs også: Demokrati på tilbagetog globalt, men lidt godt nyt fra Afrika

Topmødet mellem EU og den Afrikanske Union foregår d. 17. og 18. februar i Bruxelles. Her forventer de to nabokontinenter at vedtage en fælles erklæring med en vision for 2030.