De lande, der huser det største antal flygtninge, lande der er ramt af konflikt eller lande der skal komme på fode igen økonomisk, skal i højere grad hjælpes finansielt, meddelte FN, Den Islamiske Udviklingsbank og Verdensbanken i weekenden.
”Verden er i dag vidner til et højere konfliktniveau end for et årti siden og det højeste antal flygtninge siden Anden Verdenskrig,” siger FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i en pressemeddelelse.
”Baggrundene for volden og ustabilteten er mere komplekse og mere uløselige end nogensinde før. Intet sted ser vi det tydeligere end i konflikterne i Mellemøsten og Nordafrika. For at løse omfanget og arten af de konflikter, har vi brug for nye tilgange. Det er vigtigt, at Verdensbanken, som en nær samarbejdspartner til FN og andre internationale finansielle institutioner, bredt og aktivt investerer i konfliktramte stater,” siger Ban.
De tre institutioner bag den øgede hjælp til de lande, der har den største flygtningebyrde, har to former for hjælp, skriver Verdensbanken i pressemeddelelsen.
Enten kan donorlandene udstede særlige obligationer, herunder såkaldte sukuk eller islamiske obligationer, eller også kan hjælpen gives i form af tilskud fra donorlandene til de lande i regionen, der er vært for hovedparten af flygtningene.
Flygtninge koster Libanon 100 milliarder kroner
Men i Libanon, hvor der længe har været stor frustration over, at det lille land i det store hele er overladt til selv at løfte en enorm flygtningebyrde, modtages forslaget med forbehold.
Hvis der skal komme hjælp, skal det være i form af tilskud og støtte – ikke lån, siger generaldirektøren for det libanesiske finansministerium, Alain Bifani.
”Denne hjælp skal komme gennem tilskud. Det kan ikke være lån,” siger han ifølge avisen an-Nahar.
”Så længe vi kan, vil vi undgå lån,” tilføjer han.
Libanon huser omkring 1,5 millioner syriske flygtninge, hvilket er et enormt antal, særligt når det holdes op mod landets egen befolkning på fire millioner.
Bifani vurderer, at omkostningerne ved at have de mange flygtninge i Libanon løber op i mere end 15 milliarder dollars (omkring 100 milliarder kroner). Det svarer til en tredjedel af Libanons bruttonationalprodukt.
Kollaps bliver dyrt
Bifani siger, at verdenssamfundet burde overveje i højere grad at fordele flygtningene på flere lande. For ellers risikerer et land som Libanon simpelthen at kollapse.
”Når først vi kollapser, er det stadig det internationale samfund, der skal løfte omkostningerne, men de vil blive meget højere,” siger den højtstående embedsmand.
Over 15 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem i løbet af de seneste fire år på grund af krig og konflikt.
Værst står det til i Syrien, hvor næsten halvdelen af landets befolkning på 22 millioner er på flugt. Mindst fire millioner er flygtet ud af Syrien, mens resten er internt fordrevne.
Libanon er et af de lande, der har taget imod flest flygtninge fra Syrien, og det har lagt et enormt pres på det i forvejen økonomisk plagede land.
I forvejen har Libanon desuden op mod en halv million palæstinensiske flygtninge, som bor i flygtningelejre i det lille land på tredje eller fjerde generation nu.
