Kommentar af Lærke Marie Lund Petersen, politik assistent, IBIS
Det er nødvendigt at sikre retten til land og aktiv deltagelse fra den berørte befolkning i skovområderne for at undgå, at vi i kampen for at redde klimaet straffer de oprindelige folk og andre grupper, som er afhængige af skovene.
På de netop afsluttede klimaforhandlinger i Bonn var repræsentanter fra IBIS, IWGIA, Verdens Skove og CARE også at finde på de travle forhandlingsgange.
I samarbejde med oprindelige folks organisationer fra både Asien og Afrika afholdte de danske NGO’er i onsdags et arrangement med talere fra forskningsverdenen, Tanzania, Indonesien og Myanmar.
Arrangementet, eller side eventen, som det hedder i FN-sprog, stillede skarpt på den afgørende vigtighed af at sikre landrettigheder for lokalbefolkninger i de såkaldte REDD+ programmer.
REDD+ er en mekanisme udviklet under FNs klimakonvention, UNFCCC, der arbejder for at reducere afskovning i udviklingslande – og dermed udledning af C02 forårsaget af afskovning – ved økonomisk at kompensere de aktører, der vælger at lade skoven stå frem for at fælde den.
Flere undersøgelser har vist, at REDD+ programmerne kun kan være bæredygtige på længere sigt, hvis de oprindelige folk og andre skovafhængige grupper inkluderes og aktivt deltager i implementeringen af skov-tiltagene.
For at det kan ske, er det vigtigt, at deres rettigheder til jord og skov sikres i de områder og lande, hvor REDD+ indføres.
Befolkningen tvangsflyttes
Fra både Myanmar og Tanzania, to lande hvor retten til jord og skov er uklar, lød advarsler omkring de nuværende erfaringer fra REDD+ pilotprojekter.
I Tanzania, forklarede Edward Porowka fra PINGOs Forum Tanzania, har REDD+ ”adopteret” den nationale lovgivning, der udviser manglende hensyn til de oprindelige folk, og hvor der hersker stor uklarhed omkring jordrettigheder.
De manglende rettigheder har medført, at de oprindelige folk er blevet marginaliserede i beslutningsprocesserne omkring REDD+.
Flere steder er lokalbefolkningen blevet tvangsflyttet eller har mistet adgangen til skoven, som mange er dybt afhængige af for at overleve.
Håb for de oprindelige folk
Men der er håb for REDD+ og de oprindelige folk. Forsker Søren Brofeldt fra Nordic Agency for Development and Ecology, (NORDECO) understregede i sit oplæg, at de oprindelige folk kan spille en aktiv og vigtig rolle i REDD+, hvor både REDD+ og de oprindelige folk vinder.
Gennem et flerårigt forskningsprojekt med forskere fra blandt andet Københavns Universitet, har Søren Brofeldt undersøgt, hvilken rolle lokalbaseret skovmonitorering kan spille i REDD+.
Studiet har vist, at de lokale folk er i stand til at monitorere skoven til samme nøjagtighed som professionelle monitoreringsfolk til langt færre midler.
De oprindelige folk opnår herved større ejerskab og indflydelse på skovprojekterne, der ifølge Søren Brofeldt også kan være med til at sikre bæredygtigheden for REDD+ på længere sigt.
Søren Brofeldt fastslog, at den vigtige rolle oprindelige folk har, nu er dokumenteret, men at det er op til REDD+ at inddrage dem i fremtiden. Og det bør der presses på for.
Rettigheder er afgørende
Side eventen fødte ind i en bredere diskussion i REDD+ forhandlingerne omkring de såkaldte non carbon benefits, som rækker udover lagring af CO2 og forsøger at integrere andre elementer i REDD+ som sikring af jordrettigheder, god regeringsførelse og biodiversitet.
Ved REDD+ forhandlingsbordet forsøgte verdens lande at finde fælles fodslag for hensynet til oprindelige folks rettigheder, men indtil videre er det eneste, man er blevet enige om, at diskussionen skal fortsætte til COP20 i Lima.
Vigtigheden af at sikre retten til land og den aktive deltagelse af den berørte befolkning i skovområderne er af absolut nødvendighed for at undgå at vi i kampen for at redde klimaet ikke straffer de grupper, der allerede er nogle af de mest udsatte, nemlig de oprindelige folk og andre skovafhængige grupper.
Læs mere om REDD+ og non carbon benefits på IBIS’s hjemmeside
