Vil du vide mere om, hvordan du kan hjælpe Afrikas bønder? Så er det nu: Tilmeldingsfrist mandag

Forfatter billede

Landbrug er det største erhverv i næsten alle udviklingslande, og der ligger et kæmpe potentiale i at løfte landbrugsproduktionen gennem træning, uddannelse og rådgivning

Desværre er stort set alle uddannelsessystemer i verdens u-lande – især i Afrika – gearet imod at uddanne børn og unge UD af landbruget og ikke IND i landbrug. Der findes stort set ikke landmandsuddannelser i anerkendt og organiseret form i noget udviklingsland i Afrika, hvorimod Asien er bedre med.

Det er én af årsagerne til, at landbrugsudvikling i mange asiatiske lande er meget længere fremme end i Afrika. I de fleste afrikanske lande anses landbrug blandt unge stadig for at være en sidste udvej og ikke noget der kræver nogen særlig uddannelse.

Hvis det store udviklingspotentiel i landbruget i især Afrika skal realise-res, er det bydende nødvendigt at få flere veluddannede landmænd og kvinder.

Her kan NGOer spille en rolle ved at medvirke til en holdningsændring til landbrugsud-dannelse som en løftestang ud af fattigdom.

Ved at udvikle og støtte innovative uddannelser i landbrug kan NGOerne bidrage til at demonstrere at uddannelse gør en stor forskel også i landbruget.

De fleste NGOer har tætte kontakter til lokalbefolkninger – også i og ofte tættere kontakter til lokale myndigheder end “traditionelle donorer”.

For at gøre danske NGOer bedre i stand til at klare den opgave afvikler Uddannelsesnetværket og Dansk Ungdoms Fællesråd nu en workshop om emnet.

Den byder på en kombination af faglige oplæg om, hvordan man designer relevante uddannelsesprogrammer indenfor landbrug, ideer til mulig finansiering, præsentation af konkrete eksempler på NGOers projekter på feltet, samt gruppearbejde, hvor deltagerne afprøver og diskuterer mulige programdesign og tilgange.

Workshoppen finder sted torsdag den 17. juni og der er tilmeldingsfrist allerede her MANDAG den 14. JUNI. Læs meget mere; også om hvordan man rent praktisk tilmelder sig i, u-landsnyts kalender under dato 17.06.10.

Facilitator er Flemming Winther Olsen, Senior Technical Advisor i Danida. Case fremlæggelser tentativt ved CARE Danmark, Folkekirkens Nødhjælp og ADDA (Agricultural Development Denmark Asia).