25 år med Børnekonventionen: Innovation er vejen frem

Laurits Holdt

I 1989 fik verdens børn deres egen FN-konvention og siden da er der sket store fremskridt for børns vilkår og rettigheder. På jubilæumsdagen udkommer UNICEFs store rapport med fokus på innovation, som middel til at hjælpe endnu flere børn.

Torsdag 20. november har FN’s Børnekonvention 25-års jubilæum. På de 25 år er der opnået store resultater for verdens børn, men langt flere kan nås, hvis verden går sammen om at nytænke innovation for børn. Sådan lyder budskabet i UNICEFs årlige statusrapport State of the World’s Children, som udkommer i torsdag. Det skriver UNICEF Danmark

I Børnekonventionens 25-års levetid er der opfundet adskillige teknologiske, medicinske og praktiske løsninger, der giver børn et bedre liv og sikrer deres overlevelse.

Der er stadig millioner af børn, der ikke nyder godt af den innovation, der ellers kunne ændre deres liv.
For eksempel er antallet af børn, der dør inden deres fem års fødselsdag, halveret siden 1990, og flere børn end nogensinde kommer i skole.

Men der er stadig millioner af børn, der ikke nyder godt af den innovation, der ellers kunne ændre deres liv.
Hvis vi skal nå disse børn, skal innovation for børn nytænkes og opprioriteres af regeringer, eksperter, virksomheder og lokale aktører, skriver UNICEF i sin årlige statusrapport State of the World’s Children.

”Hvis innovation skal komme alle børn til gode, skal vi nytænke den måde, hvorpå vi får ideer og fører dem ud i livet. De mest udsatte og sværest tilgængelige børn skal i langt højere grad inkluderes som målgruppe,” siger Anne-Mette Friis, børn- og ungechef i UNICEF Danmark, og fortsætter:

”Vi skal tænke mere på tværs af sektorer, segmenter og landegrænser – gøre det til et globalt samarbejde, For UNICEF er innovation mere end bare teknologihvor vi ikke mindst inddrager de børn og unge, der mærker udfordringerne på egen krop. De har tit har nogle fantastiske ideer.”

For UNICEF er innovation mere end bare teknologi. Det handler også om de processer og samarbejder, der ændrer systemer og styrker de rammer, som gør børn i stand til at udvikle deres fulde potentiale.

I UNICEFs rapport listes en række eksempler på simpel innovation, der har gjort en markant forskel for børn de sidste 25 år.

Heriblandt hjemmebehandling af underernæring, hvor forældrene får udleveret pakker med nærende jordnøddepuré, så de kan behandle deres børn i hjemmet frem for at have dem indlagt flere kilometer væk.

Om Børnekonventionens 25 års jubilæum

Den 20. november 1989 vedtog FNs generalforsamling ’Konventionen om barnets rettigheder’ – populært kaldet Børnekonventionen. Torsdag den 20. november er det 25 år siden, og det fejrer UNICEF over hele verden.

Børnekonventionen er det centrale omdrejningspunkt i hele UNICEFs arbejde, og UNICEF er som eneste organisation nævnt i konventionen.

Herhjemme bliver fødselsdagen markeret på en lang række platforme og med mange indgangsvinkler. Se UNICEF Danmarks website om Børnekonventionen  for mere information.

Eksempler på de vigtigste resultater for børn de sidste 25 år

  • Dobbelt så mange børn overlever de første 5 år
  • Omkring halvt så mange mennesker lever i ekstrem fattigdom
  • 30 % flere børn starter i skole
  • Antallet af børn involveret i børnearbejde er reduceret med næsten en tredjedel
  • Næsten 2 milliarder har fået adgang til bedre sanitære forhold

Læs rapporten State of the World’s Children.

Download Børnekonventionen (PDF, 8 sider)