I flere årtier har det været EU’s målsætning at levere 0,7% af den samlede økonomi til udvikling.
Det er imidlertid endnu ikke lykkedes at indfri målet, og der er stadig et pænt stykke vej op. Ikke desto mindre er Europa-Kommissionens ansvarlige for udvikling optimist i forhold til at nå den magiske grænse.
”Vi er måske kun omkring halvvejs på vejen mod dette mål, men vi er på den rette kurs mod målet”, lyder det fra udviklingskommissær Neven Mimica.
Det fortalte han fredag til en række journalister fra forskellige europæiske medier, heriblandt Globalnyt, på et seminar i Bruxelles om EU’s udviklingspolitik.
Seminaret var arrangeret af European Journalism Centre og Europa-Kommissionens generaldirektorat for udvikling og samarbejde (DEVCO).
Den kroatiske kommissær påpeger, at der har været en stigning i udviklingsbistanden de seneste år. Desuden mener han, at det gode samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen varsler godt for fremtiden.
Gammelt bistandsløfte
Målsætningen om, at rige lande skal levere mindst 0,7% af BNI er oprindeligt en anbefaling fra FN.
EU har haft som mål at leve op til anbefalingen siden 70’erne, men det er endnu ikke sket. I dag ligger EU’s samlede niveau på omkring 0,42% af den samlede økonomi, viste en vurdering i juni.
Der er stor forskel på landenes bidrag. Danmark ligger sammen med Luxemburg, Storbritannien og Sverige i top som de eneste, der imødekommer FN’s anbefaling, mens mange syd- og østeuropæiske lande har en procentandel af BNI på 0,1 eller mindre.
Sværvægtere som Tyskland og Frankrig ligger begge omkring det europæiske gennemsnit. I EU’s nuværende strategiske dokument om udvikling, The European Consensus on Development, hedder det i en artikel, at EU skal op på niveauet i 2015.
Konsensus-aftalen er fra 2006, og det er naturligvis klart, at EU ikke når i nærheden af de 0,7% i år. Kommissionen begynder nu arbejdet med at revurdere de strategiske dokumenter i lyset af FN’s verdensmål.
Med aftalen om udviklingsfinansiering, der blev vedtaget af verdens nationer i Addis Ababa i juli, er ambitionen om at nå målet udskudt til 2030.
Nu vil man samtidigt stræbe efter at nå målet samlet.
”For EU var dette en kollektiv forpligtelse”, lyder det fra udviklingskommissæren, og dermed er der ikke tale om, at alle medlemslande forpligter sig på at ramme niveauet.
Opgaven skal løftes kollektivt, hvor nogle lande muligvis kommer til at give mere og andre mindre.
Dermed kommer det næppe som en god nyhed for Kommissionen, at Danmark vælger at skære i bistanden.
Udviklingsbistanden fra EU skal nemlig helst samlet øges hvert eneste år frem til 2030 for at indfri løftet.
“Dette ville sikkert kræve mindst 4 milliarder Euros mere om året indtil 2030 fra medlemslande og EU”, forklarer Neven Mimica.
I den store europæiske sammenhæng er Danmarks samlede bidrag trods alt af en relativt beskeden størrelse.
Samlet udgør den hjemlige u-landsstøtte efter Venstres bebudede besparelser 14,77 milliarder kroner. Det svarer til omkring 2 milliarder Euros og er altså i alt omkring halvdelen af den årlige sum, der er nødvendig i tillæg for, at puslespillet skal gå op.
EU’s udviklingsbidrag er øget de seneste år
EU’s udviklingschef er imidlertid optimist i forhold til at komme op på den magiske BNI-grænse. Det skyldes bl.a., at EU har hævet det samlede u-landsbeløb de senere år.
I 2014 blev udviklingsbistanden i absolut størrelse hævet med 2 milliarder Euros. Og i år ser det faktisk endnu mere positivt ud. Der vil sandsynligvis være 63 milliarder Euros til global udvikling i 2015, hvilket svarer til svimlende 470 milliarder danske kroner.
”I år vil vores udviklingsbistand sandsynligvis blive øget med 5 milliarder Euros, hvilket samlet betyder 63 milliarder Euros i 2015, så derfor behøver vi ikke at være i defensiven omkring vores overordnede bidrag og vores overordnede forpligtelse i udviklingspolitikken”, påpeger kroaten.
Han lagde ved seminaret ligeledes vægt på, at EU er den globale aktør, der er mest ambitiøs på området.
”Vi leverer mere end halvdelen af bidraget til global udvikling. Vi er de eneste, der har forpligtet os på en udviklingsmålsætning, og der er ingen andre, der blot prøver at konkurrere med os på det globale niveau”, svarede han på et spørgsmål fra en af de 15 journalister, der deltog ved arrangementet.
”Faktisk var EU og Norge de eneste til at genbekræfte udviklingsmålet om 0,7% af BNI. Andre udviklede lande og vækstøkonomier var ikke klar til at forpligte sig på dette mål”, tilføjede han.
Udviklingskommissæren understregede samtidigt, at EU vil kæmpe for positionen som den største bidragsyder.
”Vi står ret stærkt til at blive, som jeg sagde, ikke bare den største, men også den bedste globale udviklingsaktør, og vi vil beholde denne position”.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
