Den anden runde af det chilenske valg har stået mellem de to mest moderate kandidater: den konservative, Sebastián Piñera, og socialdemokraten, Alejandro Guillier. Piñera har, ifølge Ascanio Cavallo fra El País, forsøgt at bryde centrumvenstrefløjens dominans, selvom Piñera fik flere stemmer i første valgrunde den 19. november – 36 procent over Guilliers 22.
Første rundes skuffende resultat for begge kandidater var den nuværende præsident Michelle Bachelet ikke sen til at fortolke som et blåstempel af den siddende regering og de forandringer, som den har stået i spidsen for.
Det er dog ikke alle på venstrefløjen, der har været helt tilfredse med Bachelets regering.
Under hendes regeringstid er der nemlig udsprunget en modbevægelse i protest mod regeringens program, el Frente Amplio (bred front).
Netop denne gruppe var essentiel for den venstreorienterede Guillier, hvis han skulle vinde valget.
Det har sandsynligvis været afgørende for udfaldet, at Guillier ikke har formået at mobilisere denne gruppe ventreorienterede vælgere til sin fordel.
Usikkerhed op til anden runde
Der har været en vis usikkerhed op til anden valgrunde, som medierne gentagne gange har henvist til.
Der har ikke været den store valgkamp op til anden runde af valget, mens spørgsmålet i højere grad har drejet sig om de såkaldte frivillige stemmer.
Det har tidligere været obligatorisk at stemme i Chile, mens selve registreringen har været frivillig.
For seks år siden gik man væk fra obligatorisk stemmeret, hvorfor det derfor har været usikkert hvad minoriteten, der rent faktisk stemmer når det er frivilligt, ville vælge at stemme på.
Udlandschilenere stemmer for første gang siden før Pinochet
En anden usikkerhedsfaktor har været hvad udlandschilenere ville stemme. De har nemlig for første gang siden militærkuppet i 1973, hvor Pinochet tog magten, haft mulighed for at brevstemme.
Da Chile fik demokrati igen i 1990 efter Pinochets afgang, blev stemmeretten for den chilenske diaspora ikke genindført.
Genindførslen af stemmeretten for udlandschilenere er efterfølgende flere gange blevet blokeret af højrefløjen med argumenter som, at der er flere venstreorienterede blandt udlandschilenere og at hvad der sker i Chile ikke berør dem alligevel.
Michelle Bachelet formåede dog at genindføre stemmeretten for diasporaen i sin anden regeringsperiode med en lov i 2016.
Blandt diasporaen tegner der sig, lig de højreorienteredes udsagn, et klart billede i den venstreorienterede Guilliers favør.
Han har, ifølge El País, vundet i Norge, Spanien, New Zealand, Australien, Japan og Rusland med alt mellem 81 og 57 procent af stemmerne i nævnte lande.
Selvom Piñera repræsenterer den mere konservative fløj i chilensk politik, kan han ikke gennemføre politik uden venstrefløjens samtykke, da han ikke har flertal i parlamentet. Han skal dermed samarbejde med de progressive moderater for at få gennemført sin politik.
Bachelet-Piñera-Bachelet-Piñera
Tendensen med skift mellem venstre- og højrefløjen fortsætter derfor efter mønstret Bachelet-Piñera-Bachelet-Piñera.
De to har nu regeret på skift siden 2006, hvor Bachelet vandt præsidentposten første gang, og denne ping-pong-tendens fortsætter fire år endnu med søndagens valgsejr til Piñera.
Piñera overtager officielt magten den 11. marts 2018, når Bachelets regeringsperiode udløber.
Piñera har lovet at kickstarte økonomien, som ifølge Los Angeles Times er en af årsagerne til hans sikre sejr.
På linje med Chile har Argentina, Peru og Brasilien også for nyligt oplevet et skift mod højre med mere fokus på at få stabiliseret økonomien fremfor sociale reformer og statsstøttede subsidier.
Tiden vil vise i hvor høj grad han vil fortsætte de sociale reformer og urban udvikling, som Bachelet har promoveret i sin regeringstid.
