Der var ikke noget usædvanligt at se på det foto, en satellit har taget fra luften over landsbyen Let Kar i Rakhine-delstaten i Myanmar lørdag den 16. maj klokken 10.30.
Men da en anden satellit – en såkaldt miljøsatellit – fløj hen over området knap fire timer senere, klokken 14.12 samme lørdag, registrerede den omfattende brande i området.
Satellitfotos, som Human Rights Watch har offentliggjort, viser, at omkring 200 bygninger er brændt ned i Let Kar. Det svarer til omkring 70 procent af landsbyen.
”Nedbrændingen af Let Kar-landsbyen har samme kendetegn som de afbrændinger, Myanmars militær har foretaget i rohingya-landsbyer i de seneste år,” siger Phil Robertson, der er vicedirektør for Human Rights Watchs kontor i Asien.
Human Rights Watch og andre internationale organisationer har ikke adgang til selv at undersøge oplysningerne i Rakhine-delstaten, hvor militæret indledte en omfattende ”sikkerhedsoperation” i 2017.
Denne operation førte til, at over 750.000 rohingyaer flygtede fra delstaten over grænsen til Bangladesh. Andre igen bor i lejre for internt fordrevne i andre dele af Rakhine-delstaten eller i andre regioner i Myanmar.
Kampe koster stadig liv i Rakhine
År efter, at urolighederne først brød ud i lys lue i Rakhine-delstaten, foregår der stadig kampe mellem hæren og Arakan Army, der kæmper for rettigheder for indbyggerne i Rakhine-delstaten, og som Aung San Suu Kyis regering har stemplet som en terrororganisation. Og kampene mellem den militante gruppe og militæret koster fortsat menneskeliv, siger Human Rights Watch, men antallet af dræbte er ikke kendt, fordi det fortsat er meget vanskeligt for uafhængige parter at få adgang til området.
Hverken FN, menneskeretsorganisationer eller medier kan få adgang til de dele af Rakhine, hvor kampene finder sted eller få adgang til oplysninger fra andre end hæren. Eksempelvis er journalister, der har talt med Arakan Army, siden blevet sigtet for terrorvirksomhed, skriver netmediet Myanmar Now.
Myanmar har tidligere modarbejdet FN-undersøgelser af sikkerhedsstyrkernes overgreb i Rakhine-delstaten ved eksempelvis at afvise at give FN’s eksperter adgang til området.
I forbindelse med nedbrændingen af Let Kar har militæret frigivet optagelser, der er filmet med en drone, og bruger billedmaterialet til at beskylde Arakan Army for at stå bag ildspåsættelserne.
I en meddelelse, der blev offentliggjort dagen efter branden i landsbyen, forklarer hærens øverstkommanderende, at de soldater, der gik ind i landsbyen den 16. maj, blev angrebet af Arakan Army.
Både militæret og Arakan Army afviser at stå bag afbrændingen af landsbyen og beskylder hinanden for det.
Human Rights Watch opfordrer til, at regeringen beder FN foretage en uafhængig undersøgelse af nedbrændingen af Let Kar.
”Myanmars regering bør ikke overlade efterforskningen af denne hændelse til militæret, som gentagne gange har dækket over uhyrlige overgreb og frifundet sine soldater,” siger Phil Robertson fra Human Rights Watch.
At kende oprørere fra befolkning
Øjenvidner fra nabolandsbyen siger til Myanmar Now, at de så soldater fra Myanmars hær gå ind i Let Kar omkring det tidspunkt, hvor brandene menes at være brudt ud. Andre beboere i en anden landsby fortæller, at de hørte skud.
De fleste indbyggere forlod Let Kar for et år siden, da kampene mellem Arakan Army og hæren intensiveredes. Det skete omkring den 10. april 2019, hvor rykkede militæret ind i landsbyen og anholdt 27 mænd, som blev taget med til forhør om deres formodede forbindelse til Arakan Army.
Den 22. april 2019 var tre af de anholdte mænd døde i sikkerhedsstyrkernes varetægt, officielt af ”hjertestop”. Der blev ikke foretaget en lægeundersøgelse, og militæret kremerede ligene af de tre mænd umiddelbart efter deres død. Militæret afviser beskyldninger om, at de blev tortureret ihjel, skriver Human Rights Watch.
Efter denne og andre episoder forlod landsbyboerne Let Kar.
En hjælpearbejder i byen Mrauk-U, hvor mange af de fordrevne fra Let Kar bor i midlertidige lejre, fortæller til Human Rights Watch, at der ikke boede nogen i landsbyen mere, efter at sidste års kampe havde sendt alle på flugt.
”Men nu har de ældre virkelig ikke noget sted at tage hen,” siger hjælpearbejderen.
”I det mindst kunne de før tage hjem og hente deres ejendele eller se til deres hjem engang imellem. Nu har de ingenting. Det er meget trist.”
Journalister fra Myanmar Now fik i november lov til at besøge Let Kar, der nu er brændt ned. Netmediet skriver, at husene – hvoraf mange beskrives som ”elegante” – samt landsbyens skole og kloster var beskadiget af konflikten. Gulvet i landsbyskolen var fyldt med papæsker, som hærens ammunition havde været opbevaret i. Det tyder på, at hæren havde brugt skolen som base for sin kamp mod oprørerne i Arakan Army.
I et interview med Myanmar Now i oktober beskyldte brigadegeneral Zaw Tun Oo hele landsbyen for at have forbindelse til Arakan Army.
”Hvis AA foretog angreb i junglen, kunne vi adskille dem. Men hvordan kan vi gøre det, hvis de gemmer sig i landsbyerne? Hvordan kan vi finde Rakhine-oprørerne blandt Rakhine-befolkningen?”, sagde han.
Myanmars militære offensiv i Rakhine-delstaten er indbragt for Den Internationale Domstol i Haag, hvor den nu efterforskes som et muligt folkedrab.
Rakhine-delstaten har i de senere år været præget af uroligheder. Her er sikkerhedsstyrker på arbejde efter et bombeangreb i byen Sittwe.
Foto: Stringer/Getty Images (arkivfoto)
