Myanmars sociale sikkerhedsnet er under stort pres.
Selvom regeringen har udstedt små nødhjælpspakker i form af ris og madlavningsolie samt tre kontante udbetalinger på hver 95 kroner til de fattigste familier, dækker det langtfra alle deres udgifter.
Nøden tvinger nogle af beboerne i millionbyen Yangon til at tage drastiske beslutninger for at kunne forsørge familien.
Khine på 30 år er en af dem. Hun arbejdede på en tøjfabrik, indtil den lukkede for 6 måneder siden. Samtidigt har hendes mand ikke råd til at afbetale lånet på sin cykeltaxi og risikerer at miste den.
Uden mulighed for at finde et nyt job traf hun en hård beslutning, siger hun til The Guardian.
Nu sælger Khine sex i byen. Hver gang hun forlader huset for at arbejde, løber tårerne ned ad kinderne på hendes to sønner på 16 og syv år.
”De prøver at stoppe mig, mens jeg fortæller dem, at de ikke skal græde. Jeg bliver nødt til at gøre det her for vores overlevelse,” siger hun.
Med mere end 40.000 tilfælde og 1.000 døde oplever Myanmar et af de værste Covid-19 udbrud i Sydøstasien. Regeringens Covid-19 lockdown af fabrikker i Myanmar har kostet tusindvis af arbejdere jobbet, og det kan mærkes i den fattigste del af befolkningen, som står tilbage i ren desperation.
Fra tøjproduktion til sex
Et stigende antal kvinder fra Myanmars tøjindustri er begyndt at sælge sex på gaden.
Det er den eneste måde, de kan tjene penge på under restriktionerne, som regeringen har implementeret for at lette presset på Myanmars svage sundhedsvæsen.
”Kvinderne er nødt til at betale for lån og husleje, samt forsørge deres familier,” siger Hnin Hnin Yu, som er grundlæggeren bag organisationen Sex Arbejdere i Myanmar.
Ifølge Yu kommer kvinderne fra tøjindustrien ind på et sexmarked, hvor efterspørgslen også er faldet under pandemien.
Det betyder, at Khine nogle dage tjener lidt over 30 kroner, mens hun andre dage ikke engang tjener nok til en busbillet hjem.
Hun møder også mænd, som har sadistiske og voldelige seksuelle krav. Khine har blandt andet prøvet at blive slået i ansigtet.
”Jeg blev virkelig bange og tænkte, hvad hvis han slår mig ihjel,” siger hun.
For de nye sexarbejdere er voldelige kunder og Covid-19 ikke den eneste risiko, de løber ind i. FN-organisationen UNAIDS estimerer, at 5,6 procent af sexarbejderne i Myanmar var HIV-smittede i 2018.
Må spise rotter fra kloakken
De små selvstændige butikker i Yangons gader er også hårdt ramt. Myanmars regering indførte udgangsforbud i september under landets anden Covid-19 bølge.
Det går udover selvstændige som Ma Suu, der har måttet lukke sin salatbod. Hun havde allerede solgt sine smykker til pantelåneren for at få råd til noget mad under den første Covid-19 bølge. Nu har hun solgt sit tøj og sine potter og pander. Med en arbejdsløs mand, som ikke længere kan få job i konstruktionsbranchen, og uden flere ting at sælge ud af, må de jage føde i og omkring de åbne kloakker i Yangons fattige yderområder.
”Folk spiser rotter og slanger. Uden indkomst bliver vi nødt til at spise sådan her, for at forsørge vores børn,” siger en grædende Suu til Reuters.
De fattige familier, som overlever den nedlukket industri i Myanmar, er i risiko for at hænge fast i fattigdom.
Verdensbanken anslog i september, at fattigdommen i udviklingslandene i Østasien og Stillehavsregionen vil stige for første gang i 20 år på grund af Covid-19.
Omkring 38 millioner mennesker vil enten forblive i fattigdom eller blive skubbet tilbage i den, skriver Reuters.
Uden et godt socialt sikkerhedsnet til at beskytte borgerne og med kollapset af landsbyernes egne velfærdssystemer under nedlukningen, er det ikke til at sige, hvordan de fattigste skal kunne overleve på lang sigt.
”For millioner af Myanmars fattige er markedet deres eneste mulighed for at finde uformelt arbejde i byerne eller måske som migrantarbejder, men i nedgangstider står de fattigste tilbage med intet andet end det tøj, de har på,” siger historikeren Thant Myint-U.
Der er parlamentsvalg i Myanmar den 8. november. På trods af situationen forventes Aung San Suu Kyi stadigvæk at vinde valget komfortabelt.
