Igangværende kriser, herunder den brutale undertrykkelse af protester i Iran og krigen i Ukraine, distraherer det internationale samfund fra de overgreb, militærjuntaen begår mod befolkningen i Myanmar.
“Myanmar ses desværre ikke som så afgørende geopolitisk som måske Ukraine
eller Iran,” siger Cornelius Hanung, Asien-ansvarlig for Civicus, som er en
global alliance af over 10.000 civilsamfundsorganisationer og aktivister, ifølge nyhedsmediet Geneva Solutions.
Siden kuppet er flere end 2.500 civile blevet dræbt af militærjuntaen, og 16.500 er blevet arresteret. Af disse er mere end 13.000 stadig tilbageholdt i december 2022.
Herudover rapporteres det, at Myanmars militær dagligt begår krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder seksuel vold, tortur, bevidste angreb på civile og mord.
Det anslås, at 1,4 millioner mennesker er blevet fordrevet siden kuppet, og
størstedelen nu lever under barske forhold i Myanmar og nabolandene.
For en månedstid siden bragte verdens medier positive nyheder om den højt profilerede løsladelse af omkring 6.000 fanger. Det bliver nu kaldt for intet andet end et “PR-stunt” efter pres på juntaen.
Det internationale samfund er låst
FN-medlemslandene er blevet kritiseret for ikke at indføre hårdere
sanktioner mod Myanmars militær. Herudover er Rusland og Kina, blevet beskyldt for at støtte militæret gennem igangværende forretningsaftaler og våbenforsyninger.
Rusland og Kina har også sørget for at lamme enhver reaktion fra FN’s Sikkerhedsråd og har med deres veto-ret blokeret resolutioner, som har haft til formål at presse Myanmars militære ledere til at tage skridt til at løse krisen.
For Civicus kan det internationale samfunds reaktion på Myanmar give en
bekymrende indikation om, hvordan lignende kriser vil blive håndteret i
fremtiden.
De ligner os ikke
Allerede i de første dage af krigen i Ukraine blev vestlige medier beskyldt for hykleri i deres dækning af Ruslands krig mod Ukraine sammenlignet med andre konflikter.
Medieeksperter og journalister blev beskyldt for at udlægge deres rædsel over for, hvordan en sådan konflikt kunne finde sted i en “civiliseret” nation.
Et eksempel var, da CBS News seniorkorrespondent i Kiev, Charlie D’Agata, sagde: “Dette er ikke et sted, med al respekt, som Irak eller Afghanistan, der har set konflikter rase i årtier. Dette er relativt civiliseret, relativt europæisk.”
Eller da en journalist fra britiske Telegraph skrev:
“De ligner os så meget. Det er det, der gør det så chokerende…”
Men der er også en anden faktor, som spiller en stor rolle i den manglende opmærksomhed fra især vesten. Penge. En indgriben fra USA og andre vestlige nationer er højst usandsynlig i betragtning af det manglende økonomisk potentiale i Myanmar.
De manglende økonomiske muligheder plus de førnævnte russiske og kinesiske militærinteresser i Myanmar vidner om forsat status quo og begrænset international intervention og opmærksomhed. Derfor er det sandsynligt, at vestlige nationer vil fortsætte med at sende håb, bønner og sanktioner, men ikke meget mere, skriver Havard International Review.
”Mange i Myanmar er kommet til den konklusion, at verden har glemt dem,
eller simpelthen er ligeglad.”
FN’s særlige rapportør tilknyttet Myanmar, Thomas Andrews, advarede
i sin seneste tale til Menneskerettighedsrådet i Genève om Myanmars
befolknings behov for FN’s hjælp.
“Med hver rapport har jeg advaret om, at medmindre FN’s medlemsstater
ændrer kurs i den måde, de kollektivt reagerer på denne krise, vil befolkningen
i Myanmar lide endnu mere,” sagde han.
Burmeserne føler sig svigtet af fra resten af verden, siger Andrews.
“Myanmars befolkning er dybt skuffede over det internationale samfunds
reaktion på denne krise… Mange i Myanmar er kommet til den konklusion, at
verden har glemt dem, eller simpelthen er ligeglad.”
Læs også: I Myanmar tager en munk kampen op med juntaen.
