“Og det kan faktisk være rigtig, rigtig problematisk, hvis vi tror, at der er en one-size-fits-all i forhold til det afrikanske kontinent,” lyder det fra Stig Jensen, lektor på Afrikastudier på Københavns Universitet og dagens gæst i Højtryk.
Der er voksende forskel på de afrikanske lande og regioner, og også i deres syn på Vesten – som spænder fra imødekommenhed til vred afvisning. Og de afrikanske lande har masser af bejlere, som kan præsentere vidt forskellige samarbejdsaftaler – også nogle der ved første øjekast ser tillokkende ud.
“Altså man kan jo sige, at vi Danmark og Vesten har haft en tilgang om, at vi ved bedst, hvad der er godt for dem. Det skal der laves helt om på.”
Hør om muligheder og forhindringer på Vestens vej i Afrika i Højtryk.