Advokater vil bruge ”Myanmar-finten” til at retsforfølge Bashar al-Assad

8211894924_622ce06327_b
Belejringen og bombardementet af byen Homs udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden, lød det i 2011 fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Foto: Freedom House (CC BY 2.0)
Laurits Holdt

7. marts 2019

Borgerkrigen i Syrien har kostet i nærheden en halv million mennesker livet og drevet flere end 12 millioner på flugt. Talrige rapporter om regeringsstyrkernes massedrab, tortur og brug af kemiske våben er strømmet ud i årene siden krigen begyndte i marts 2011.

Umiddelbart kan det virke oplagt, at den internationale straffedomstol – forkortet ICC på engelsk – undersøger nogle af de mange sager og måske når frem til, at der er potentiale for at rejse sager om forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab eller krigsforbrydelser. Ligesom domstolen har gjort det i f.eks. Sudan, hvis leder, præsident Omar al-Bashir, er efterlyst i hele verden på grund af mulige krigsforbrydelser i landets Darfur-region.

Kun for medlemmer

Men Syrien har ikke tilsluttet sig den internationale straffedomstol (ICC) og derfor kan domstolen som udgangspunkt ikke efterforske mulige forbrydelser eller retsforfølge præsident Assad og andre fremtrædende personer i forbindelse med den borgerkrigen.

Når de britiske advokater nu alligevel forsøger sig, så læner de sig op af en beslutning fra ICC i september 2018. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Her fik domstolens chefanklager Fatou Bensouda grønt lys af domstolen til at indlede efterforskning af mulige forbrydelser mod menneskeheden i Myanmar. Og det på trods af, at landet, lige som Syrien, ikke er en del af ICC.

Men fordi flere hundredetusinde flygtninge fra rohingya-befolkningsgruppen på kort tid strømmede over grænsen til Bangladesh, kan det opfattes som om en del af de mulige forbrydelser er sket i Bangladesh – som er en del af ICC.

I Syriens tilfælde handler det om, at tusinder af krigsflygtninge er strømmet over grænsen til Jordan, der er medlem af ICC.

London-advokaterne fører sagen på vegne af 28 syrere, der er flygtet til Jordan og som nu bor i flygtningelejre. I vidneudsagn har de bl.a. fortalt om, hvordan de er blevet bombet, beskudt, tilbageholdt, tortureret og mishandlet samt overværet massedrab, skriver The Guadian.

Kina og Rusland sagde nej

Der har været flere andre forsøg på at få domstolen til at tage krigen i Syrien op. Det er har den hidtil afvist, fordi den ikke har jurisdiktion i landet, skriver avisen videre.

I maj 2014 diskuterede FN’s sikkerhedsråd, om rådet skulle bede ICC om at efterforske forbrydelser i Syriens borgerkrig. Da det kom til afstemning stemte 13 ud af de 15 medlemmer for mens to, Rusland og Kina, stemte nej – og dermed lagde forslaget ned, da de to permanente medlemmer af sikkerhedsrådet har vetoret.

De fleste af verdens lande – 124 – har tilsluttet sig ICC men en række fremtrædende lande har ikke gjort det. Det er Kina, USA, Rusland, Indien, Saudi-Arabien, Pakistan, Israel og Tyrkiet. USA, Rusland og Israel har underskrevet aftalen men ikke ratificeret den.

Fire lande har trukket sig fra domstolen efter i første omgang at have tilsluttet sig. Der er Burundi, Filippinerne, Gambia og Sydafrika. Gambia og Sydafrika vendte dog hurtigt tilbage.