International straffedomstol vil undersøge rohingya-forfølgelser

bensouda_myanmar
Chefanklager Fatou Bensouda forklarer i en video på YouTube baggrunden for, at hun nu indleder en undersøgelse af begivenhederne i Myanmar.
Foto: Screen dump fra YouTube.
Laurits Holdt

Den internationale straffedomstol vil nu indlede en undersøgelse af overgrebene på rohingya-befolkningen i Myanmar. Det oplyste det internationale straffedomstol – International Criminal Court (ICC) – på sit websted tirsdag og via sociale medier, som for eksempel YouTube:

Meddelelsen kommer efter at en rapport fra FN’s fact finding mission i slutningen af august konkluderede, at der er grundlag for at rejser sager om bl.a. folkedrab mod højtstående personer i Myanmars militær.

Læs mere: FN: Myanmars militære ledere bør efterforskes for folkedrab (27.08.2018) 

Tirsdag krævede den danske afdeling af Red Barnet at domstolen tager sagen op. I den forbindelse sagde generalsekretær Jonas Keiding Lindholm bl.a.:

”Uhyggeligt mange af de børn, jeg mødte i lejren (flygtningelejren i Cox’s Bazar, Bangladesh, red.), har oplevet uhyrligheder, som de må leve videre med som åbne sår. For at disse børn og deres forældre kan finde ro, er det helt nødvendigt, at gerningsmændene bliver fundet og retsforfulgt for deres ugerninger, så der kan blive skabt en eller anden form for retfærdighed oven på de forbrydelser mod menneskeheden, som har fundet sted.”

Deportationer

Chefanklageren, Fatou Bensouda, skriver i en meddelese, at hun har fået rettens bemyndigelse til at sætte gang i en undersøgelse af det, som hun beskriver som deportationen af rohingya-befolkningen fra Myanmar til Bangladesh.

Myanmar er et af de lande, der ikke har tilsluttet sig den internationale straffedomstol men det har Bangladesh og det er i første omgang godt nok for domstolen, fordi en del af hændelserne, der skal undersøges er foregået på bangladeshisk territorium, lyder det fra den gambianske jurist, som har været chefanklager ved domstolen siden 2012.

Undersøgelsen kommer til at se på nægtelse af fundamentale rettigheder, drab, seksuel vold, forsvindinger, ødelæggelse af ejendom og plyndring. Desuden skal det undersøges om der er grundlag for at grave i andre forhold også.

Undersøgelsen først, så efterforskning

En undersøgelse er ikke det samme som en efterforskning, understeger anklageren. Undersøgelsen skal danne grundlag for en beslutning om der skal indledes en formel efterforskning eller ej. Der bliver altså tale om en langstrakt proces.

Siden 2003 har straffedomstolen gennemført efterforskninger af begivenheder i Uganda, Demokratiske Republik Congo, Sudans Darfur-provins, Centralafrikanske Republik, Kenya, Libyen, Elfenbenskysten, Mali, Burundi og Georgien. 

Overvægten af efterforskninger og sager med rødder i afrikanske lande har ført til anklager om, at domstolen er for fokuseret på kontinentet og ignorerer begivenheder andre steder i verden.