Afsaltning af havvand slukker tørsten, men skader oceanerne

clean-1867215_960_720
Thomas Jazrawi

Vand, vand overalt, men ikke en dråbe at drikke, lyder en strofe i et engelsk digt om en tørstende sømand forlist på havet. 

Havvand er ikke egnet til at drikke på grund af det høje saltindhold, og derfor har man oprettet anlæg til at afsalte vandet i flere tørre nationer.   

Det giver rent vand til at slukke tørsten, til vanding af marker og til sanitet, men det skader oceanernes sundhed, lyder det fra forskere i en videnskabelig artikel

Det salt, der bliver siet fra i processesen, ryger nemlig oftest tilbage i verdenshavene i en form for saltlage, kaldet brine. Og det kan være forholdsvist store mængder. 

For hver eneste liter rent drikkevand, der bliver produceret på afsaltningsanlæggene, bliver det samtidigt til 1,5 liter brine. 

Sammen med det ekstremt saltindholdige brine, kommer der ofte giftige kemikalier fra anlæggene med ud i havet. 

Skader livet i oceanerne

Udledninger af restprodukterne fra afsaltningen øger havområdernes indhold af salt betydeligt og skader dermed livet i oceanerne. 

Der eksisterer i dag 15.906 afsaltningsanlæg i 177 lande. Næsten halvdelen af dem findes i Mellemøsten og Nordafrika. 

55% af den brine, der produceres globalt stammer fra fire olierige, men knastørre lande i Mellemøsten: Saudi Arabien (22%), Emiraterne (20,2%), Kuwait (6,6%) og Quatar (5,8%). 

I dag lever mellem 1,5 og 2 milliarder mennesker i områder med vandknaphed. Derfor er der et behov for afsaltning og for at gøre metoderne så billige, at også mindre velstående lande som eksempelvis små ønationer, kan gøre brug af teknologien. 

Og der er muligheder for at anvende brine til gavn frem for skade, lyder det i forskernes artikel. Den kan bruges i havbrug til at vande salttolerante arter, til at generere elektricitet og man kan udvinde salt og andre metaller af substansen.