Det har tidligere været svært at dokumentere, at stigende råvarepriser på gummi direkte fremskynder, at regnskoven bliver ryddet, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse onsdag.
Men forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har nu påvist, at udsvingene i de globale markedspriser på gummi nøje følger graden af skovrydning i Cambodja.
Satellitter kan se den tropiske skov forsvinde
Forskerne har brugt en kombination af satellitbilleder fra NASA og Den Europæiske Rumorganisation til at kortlægge skovrydningen og beregne de områder, der er omdannet til gummiplantager. Dette projekt er offentliggjort i tidsskriftet Nature Plants i januar måned.
“De fleste træer ser ens ud på almindelige satellitbilleder. Men hvis man benytter infrarødt lys, skiller gummitræer sig ud med en særpræget orange farve. På den måde blev vi i stand til at beregne udbredelsen af gummitræer, der er plantet på bekostning af tropisk skov. Vi kunne se, at når markedsprisen på gummi steg, blev der fældet tilsvarende mere skov 8-9 måneder efter,” forklarer Kenneth Grogan, som er Ph.d. fra Københavns Universitet og hovedforfatter til artiklen.
Det har tidligere været svært at dokumentere, at stigende råvarepriser på gummi direkte fremskynder, at regnskoven bliver ryddet. Men forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har nu påvist, at udsvingene i de globale markedspriser på gummi nøje følger graden af skovrydning i Cambodja.
Satellitter kan se den tropiske skov forsvinde
Forskerne har brugt en kombination af satellitbilleder fra NASA og Den Europæiske Rumorganisation til at kortlægge skovrydningen og beregne de områder, der er omdannet til gummiplantager. Dette projekt er offentliggjort i tidsskriftet Nature Plants i januar måned.
“De fleste træer ser ens ud på almindelige satellitbilleder. Men hvis man benytter infrarødt lys, skiller gummitræer sig ud med en særpræget orange farve. På den måde blev vi i stand til at beregne udbredelsen af gummitræer, der er plantet på bekostning af tropisk skov. Vi kunne se, at når markedsprisen på gummi steg, blev der fældet tilsvarende mere skov 8-9 måneder efter,” forklarer Kenneth Grogan, som er Ph.d. fra Københavns Universitet og hovedforfatter til artiklen.
Skovrydningen har i høj grad været mulig, fordi Cambodjas regering har givet tilladelser – såkaldte koncessioner – til store selskaber især fra Vietnam og Kina. En stor del af koncessionerne ligger i naturbeskyttede områder. Mens skovrydningen går ud over biodiversiteten og CO2-regnskabet, skaber gummiindustrien samtidig en indkomst for fattige lokalbefolkninger. Meget peger dog på, at den største gevinst tilfalder virksomhederne.
Efterspørgslen fortsætter med at vokse
Forskernes data fremhæver de massive udfordringer, de tropiske skove står overfor i kampen mod økonomisk værdifulde afgrøder som gummi og palmeolie. Efterspørgslen på gummi – drevet af dækindustrien, som aftager 70 % af verdens rågummi – fortsætter med at vokse, og det forventes, at gummiplantager vil udvides med 4,3-8,5 millioner hektar i løbet af det næste årti.
“Cambodjas skove vil fortsætte med at svinde ind, medmindre landets regering standser dens politik med at fremme udviklingen af store, kommercielle gummiplantager. Forhåbentlig vil vores data blive brugt af forskellige miljøgrupper som yderligere bevis for, at der mangler en international politik vedrørende de tropiske skove,” siger Kenneth Grogan.
Han håber desuden, at resultaterne kan kvalificere den internationale debat, der foregår for øjeblikket, om hvorvidt man skal betale udviklingslande som Cambodja for at stoppe tropisk skovrydning.
