Bistanden kort: Ukraine-krigen fylder nyhedsfladen – skal den også fylde vores?

En mand, der er flygtet fra krigen i Ukraine, sidder sammen med sin hund i byen Zahony i Ungarn.


Foto: Christopher Furlong/Getty Images
Laurits Holdt

3. marts 2022

Jeg fornemmer, at krigen i Ukraine stiller mange i udviklings- og nødhjælpsbranchen i en lidt usikker situation. Vi ser forfærdede til, mens rapporterne om civile dræbte, ødelæggelser og flygtninge i hundredetusinder bare bliver ved og ved at strømme ind. Organisationer som Røde Kors har handlet hurtigt og modtager donationer fra både fonde, virksomheder, private og staten i et hidtil uset omfang.

Organisationen har på en uge modtaget mere end 200 millioner kroner i donationer. 33 millioner kroner fra private, 62 millioner kroner fra virksomheder og 106 millioner fra fonde skriver organisationen torsdag eftermiddag. Til sammenligning gav Danmarksindsamlingen 30. januar 101 millioner kroner, som skal fordeles på 12 organisationer.

Hjælpen er således på vej til flygtningene og til hjælpeindsatsen inde i Ukraine.

Vi, der følger eller er en del af nødhjælps- og solidaritetssektoren, er vant til at beskæftige os med steder og situationer i Afrika, Mellemøsten, Latinamerika og Asien. Så hvad betyder Ukraine-krigen her?

Vil der komme en opblomstring i danskernes internationale solidaritet?

Vil krige, kriser og konflikter i fjernere egne af verden glide i baggrunden?

Vil organisationerne ændre eller udvide deres fokus?

Vil der opstå nye (typer) organisationer?

Spørgsmålene er mange, og vi kan naturligvis ikke forvente svar allerede nu. Bland dig gerne i diskussionen.

Her på redaktionen dækker vi normalt ikke begivenheder i Europa bortset fra de politiske diskussioner om forholdet til de fattigere lande. Globalnyt fandtes ikke, da krigen i det splintrede Jugoslavien stod på midt i 1990’erne, og derfor har vi i ikke tidligere skullet gøre op med os selv, hvordan vi vil behandle en stor humanitær krise midt i Europa. Det skal vi nu.

Forleden funderede Oxfam IBIS’ nytiltrådte generalsekretær, Lars Koch, over, hvordan hans egen og de andre organisationer kan mobilisere flere til indsatsen for global retfærdighed. Klimaspørgsmålet er en oplagt mulighed, var hans eget svar. Hvordan spiller krigen og flygtningekrisen midt i Europa ind her?

Diskussionen om krigens betydning for organisationerne er blevet indledt. Det gjorde Jørgen Harboe, der i et blogindlæg blandt andet skriver:

”Det er blevet langt sværere at praktisere en rolle som praktiske humanister i forhold til hvide mennesker, der ligner os selv til forveksling. Det er, som om der ikke længere er plads til vores egne organisationer her hos os.”

”Men det er en nødvendig opgave for de danske udviklingsorganisationer at genopfinde sig selv i en uvant europæisk sammenhæng!”

”Med ukrainske flygtninge i hundredtusindvis er der nok at tage fat på, men opgaven – og den nødvendige omstilling – rækker langt videre end det. Måske helt tilbage til de menneskesyn, der prægede Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke efter sidste århundredes europæiske krige?”

Det blev i familien

Udenrigsministeriet indberetter løbende sager om svindel og uregelmæssigheder med midler fra udviklingsbistanden til Rigsrevisionen. I slutningen af februar blev der sat punktum for en sag, som har kostet den danske statskasse 663.264 kroner.

Den handler om et projekt om beskyttelse af internt fordrevne i Afghanistan, som Dansk Flygtningehjælp stod for i 2014.

Kernen af sagen er, at der blev bygget en kontorbygning i byen Chongar for projektets midler. Bygningen står på en grund, som blev valgt af en medarbejder i Dansk Flygtningehjælp, og problemet er, at grunden var ejet af en af vedkommendes slægtninge.

Bygningen kan ”ikke i tilfredsstillende omfang (…) bruges til det ønskede formål af de oprindeligt tiltænkte målgrupper”, skriver Udenrigsministeriet.

Dansk Flygtningehjælp har på råd fra en lokal advokat valgt ikke at retsforfølge nogen i sagen, som nu er afsluttet af Udenrigsministeriet.

IWGIA nomineret til Nobels Fredspris

Den dansk-baserede organisation IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs, er blevet indstillet til Nobels Fredspris 2022. Det skriver organisationen på LinkedIn.

Organisationen er med egne ord blandt andet nomineret for arbejdet med at støtte oprindelige folk i deres kamp mod grove overtrædelser af deres rettigheder begået både af regeringer, sikkerhedsstyrker og private multinationale virksomheder. Nomineringen begrundes også med indsamlingen af dokumentation, som er med til at belyse de overtrædelser, der så ofte forsvinder i nyhedsstrømmen, fordi oprindelige folk ikke trækker overskrifter.

Det er det nederlandske universitet Vrije Universiteit Amsterdam, som har indstillet organisationen. Det er anden gang, IWGIA bliver nomineret. Første gang var i 1977.

Prisen uddeles på Alfred Nobels dødsdag 10. december hvert år. Der er i år 343 kandidater til prisen, herunder 251 personer og 92 organisationer. Det er det andethøjeste antal nominerede nogensinde.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Kom gerne med ideer til, hvad jeg skal skrive om i de kommende uger. Og hvis du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]