EU, EBA og Cambodja
EBA står for Everything But Arms og er en særlig EU-ordning, som giver verdens fattigste lande kvote- og toldfri adgang til EU’s indre marked på alle varer, undtagen våben.
I 2017 eksporterede Cambodia varer til EU til en værdi af 5 milliarder euro svarende til 37 milliarder danske kroner. EU er aftager på cirka 40 procent af Cambodjas eksport, hvoraf tøj og sko udgør 75 procent .
Cambodjas tekstilindustri er landets største eksportsektor og beskæftiger cirka 700.000 mennesker i landet.
Kongressen i Washington behandler i skrivende stund også et lovforslag om økonomiske sanktioner mod Cambodja.
I den kommende uge, forventes EU-landene at give grønt lys til at indføre økonomiske sanktioner mod Cambodja.
De planlagte EU-sanktioner går ud på at fratage Cambodja sin såkaldte EBA-status, som giver Cambodja told- og kvotefri adgang til EU´s indre marked.
EU-Kommisionen står bag ønsket om sanktioner og begrunder beslutningen med den forværrede menneskeretssituationen i landet, herunder menneskeretskrænkelser i forbindelse med parlamentsvalget i 2018.
EU er aftager på cirka 40 procent af Cambodjas eksport, hvoraf tøj og sko udgør de 75 procent. Cambodjas tekstilindustri er landets største eksportsektor og beskæftiger cirka 700.000 mennesker i landet.
Derfor er der også meget på spil for det sydøstasiatiske land, som de seneste uger har holdt møder med EU-Kommisionen i håb at undgå de varslede sanktioner.
Senest afholdte EU´s handelskommisær Cecilia Malmström i sidste uge et møde med Cambodjas udenrigsminister Prak Sokhonn i Brussels, hvor netop landets EBA-status var på dagordenen.
“Vi har understreget vores bekymringer for menneskerettighederne, retssikkerheden og demokratiet i Cambodja. EU vil fortsætte med at holde døren åben for dialog,” udtalte Cecilia Malmström efter mødet, som ikke gav indikationer på, at EU har ændret holdning til at fratage Cambodjas EBA-status.
Bred appel mod EU´s sanktioner
Samme dag som parterne mødtes i Brussels, sendte Det Europæiske Handelskammer i Cambodja og 30 cambodjanske brancheforeninger, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer et brev til EUs handelskommisær med en stærk opfordring til ikke at gennemføre de planlagte sanktioner.
I brevet advarer parterne om, at EU´s sanktioner vil betyde en tilbagevenden til et liv i fattigdom for flere millioner af mennesker, der har haft glæde af de jobs, som landets EBA-status har skabt grundlag for.
“På vegne af producenterne i Cambodja, så er jeg meget bekymret over en tilbagetrækning af EUs EBA-eksportaftale. Især er jeg bekymret for de store sektorer som tekstilsektoren og ris-eksporten,” fortæller Keo Mom, som er virksomhedsleder for Ly Ly Food Industry Co Ltd til avisen The Phnom Penh Post.
“En tilbagetrækning af aftalen vil gøre det meget svært at eksportere til EU,” siger hun.
Ifølge Cambodjas regering, vil en udelukkelse af EBA-aftalen ikke mindst ramme et stort antal kvinder fra landområderne, som udgør 85 procent af landets 700.000 syersker, og hvis familier i høj grad afhænger af indtægt fra tekstilfabrikkerne.
EU´s handelskommisær Cecilia Malmström meddelte allerede i oktober 2018, at hun formelt havde igangsat processen for at fratage Cambodia sin EBA-status.
“Vi ser en foruroligende udvikling i Cambodja, med en forringelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder – og ikke nogen overbevisende tegn på forbedringer på området. Vores seneste EU mission til landet viste seriøse og systematiske overtrædelser af for eksempel ytringsfrihed, arbejdsrettigheder og forsamlingsfrihed. Det kommer efter længerevarende problemer med arbejdsrettigheder og land-grabbing,” lød det i en udtalelse fra EUs handelskommisær, Cecilia Malmström, den 5. oktober 2018.
Cambodias premierminister Hun Sen kunne i begyndelsen af januar markere, at han har siddet 34 år på posten som premierminister i det sydøstasiatiske land.
Læs også: Cambodjas premierminister retter trussel mod EU
Cambodjas Højesteret opløste i 2017 landets største oppositionsparti Cambodja National Rescue Party (CNRP) og forbyd i samme ombæring 118 partimedlemmer at opstille til valget i 2018 med henvisning til anklager om, at partiet var i færd med at planlægge et kup mod Hun Sen med hjælp fra USA.
Lederes af CNRP, Kem Sokha, blev løsladt i september 2018, efter at have siddet i fængsel i mere end et år, men sidder stadig i husarrest i Phnom Penh.