CBS får ny rektor

nikolaj-malchow-moeller_cbsdk-nyhed_617x347px
Nikolaj Malchow-Møller.
Foto: SDU
Forfatter billede

Den 45-årige nye rektor er professor i nationaløkonomi, uddannet fra Aarhus Universitet og har været forskningschef for Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

“CBS har gennem de seneste 25 år etableret et fantastisk stærkt brand med en række meget stærke, mangfoldige og internationale forskningsmiljøer, Danmarks mest efterspurgte uddannelser og forskere, der er toneangivende i samfundsdebatten. Det skal vi holde fast i,” siger den kommende rektor. 

Han vil styrke CBS’ omdømme og håber at kunne udnytte universitetets position på forskning og uddannelse til at tydeliggøre værdien for det danske samfund. 

Samtidig slår den kommende rektor et slag for værdien af de internationale studerende.

“Der er ikke nogen, der skal være i tvivl om, at CBS’ studerende – både de danske og de internationale – sikrer vækst og innovation i virksomhederne,” siger den kommende rektor. Se også www.cbs.dk 

Erfaring med universitetsledelse

Nikolaj Malchow-Møller har et vist kendskab til CBS, hvor han var ansat ved Centre for Economic and Business Research i årene 2002 til 2009 – senest som forskningschef.

Det var dog på Syddansk Universitet (SDU), at den kommende rektor gjorde karriere i universitetsledelse. Det startede, da han blev institutleder i umiddelbar forlængelse af sin ansættelse på CBS.  

Herefter blev han i 2012 udnævnt til professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU, hvorpå han blev dekan for fakultetet i 2014. 

“De resultater, han har skabt, det topleder-potentiale, han har udvist, samt endelig hans indsigt i universitetsverdenen og store kendskab til CBS’ forsknings- og uddannelsesområder, er de underliggende begrundelser for valget,” lyder det fra CBS-bestyrelsen i en pressemeddelelse. 

”Med de personlige og faglige kompetencer, Nikolaj besidder, er vi i bestyrelsen overbeviste om, at både bestyrelsen, CBS’ ansatte og de studerende vil få et godt samarbejde med Nikolaj om den fortsatte udvikling af CBS,” udtaler bestyrelsesformand Karsten Dybvad.

Om Nikolaj Malchow-Møller
Født i 1973. Gift og har tre børn.

Uddannelse
PhD in Economics, University of Aarhus, 2002.  
MSc in Economics and Econometrics, University of Southampton, 1998. 
BA in Economics, University of Aarhus, 1996.  

Ansættelser

  • 2014–2019: Dean, Faculty of Business and Social Sciences, SDU
  • 2009–2014: Head of Department, Department of Business and Economics, SDU
  • 2012–2014: Professor, Department of Business and Economics, SDU
  • 2009–2012: Professor (fixed term), Department of Business and Economics, SDU
  • 2005–2009: Director of Research, Centre for Economic and Business Research (CEBR) CBS
  • 2003–2005: Deputy Director of Research, Centre for Economic and Business Research (CEBR)
  • 2002–2003: Research Fellow, Centre for Economic and Business Research (CEBR)

Mere om forgængeren som CBS-rektor, Per Holten-Andersen, på https://globalnyt.dk/content/cbs-rektor-vil-holde