Af Jesper Søe
journalist, har skrevet om u-landsforhold siden 1970
Da Christian Friis Bach mandag kørte til Amalienborg i sin ellert (elbil) og gik ud af porten til Dronningens palæ som ny udviklingsminister – den ottende af slagsen siden 1993 – ville man ikke kunne bebrejde ham, hvis han tænkte, at vejen dertil har været lang.
Meget længere end turen i mandagens solskin var for husmandssønnen fra vestsjællandske Tornved, der takket være sin uimodsigelige begavelse nu er at finde blandt rigets styrende.
Og – som det så tit er tilfældet – har oplevet en del tilbageslag og bump på vejen, men i sidste udbæring klarede det. Kom ind i Folketinget med det yderste af neglene i tredje forsøg.
For det blev en dramatisk valgnat.
Lige til det sidste stod det ekstra radikale mandat i Nordsjælland på vippen, men det hele endte med, at han kom ind i slipstrømmen fra sin stemmestøvsugende partiformand, Margrethe Vestager, som ene af alle i den nye 3-parti regering evnede at få et rigtig godt valg i det nordsjællandske – mens S og SF druknede i tumulten fra betalingsringen og Venstre bankede op på 45 procent i Rungsted.
KENDT AF MANGE I “MILJØET”
Men hvem er han så, den 45-årige agronom med adresse på fritidslandbruget Vejgaard på Svinemosevej i Søsum ved Ganløse?
Ja, rigtig mange i det danske solidaritets- og u-landsmijø vil kende ham. For han har været med næsten overalt i NGO-verdenen. I 1993-94 dannede han Max Havelaar Fonden i Danmark (nu Fair Trade Mærket) – en indsats han fik Fords Initiativpris for. Han har lavet u-landslotteri, støttekoncerter for Amnesty International og var med til at starte u-landsbutikken Butik Salam i København.
Fra 1997 til 2001 var han en markant formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Og frem til 1. august 2010 sad han i godt 5 år som international chef i Folkekirkens Nødhjælp. P.t. er han med i præsidiet for Verdensnaturfondens danske afdeling.
Han er tillige kendt som en allesteds nærværende debattør, der er tilgængelig for journalister og klar med en fyndig kommentar. Og så er han vidende på mange områder. Både udviklings- og miljøspørgsmål, herunder ikke mindst klimaforandringerne. Det var nok derfor, at han blev hentet ind som rådgiver for EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, i 2010.
Allerede under klimatopmødet COP15 i Bella Center i december 2009 var han en af de klimaeksperter, danske medier hyppigst tyede til for at indhente vurderinger af situationen.
Christian Friis Bach trak da også i et avisindlæg op til valget en fængende forbindelse fra problemstillingerne på globalt niveau til hverdagens udfordringer i nærmiljøet.
“Vi boede på landet, og min far stillede en af de allerførste, store nye vindmøller op”, skrev han.
Klima, miljø og internationalt engagement er nøglepunkter i den nye “rettighedsministers” professionelle og private liv.
Han er i dag adjungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet/LIFE. Samme sted han i 1992 tog uddannelsen som agronom på det, der dengang hed Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
FRA STALDEN TIL MEDIERNE
Han startede som landbrugselev (med ansvar for morgenmalkning af 90 køer), tog tillægsuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole samme år han blev agronom (1992) og blev Ph.D. i International Økonomi i 1996, hvorunder han i en periode på et år var ansat i Verdensbanken.
Derefter blev han adjunkt i økonomi ved cand.polit. studiet på Københavns Universitet, lektor ved Landbohøjskolen og journalist på Danmarks Radio. I et par år drev han selvstændig konsulentvirksomhed med opgaver for både FN, EU og Verdensbanken og blev derefter i april 2005 hentet ind som efterfølger for Elsebeth Krogh på posten som international chef i Folkekirkens Nødhjælp.
Han behøver for så vidt ikke tage ud og gøre sig bekendt med de lande, vi yder bistand til. Han kender dem allerede fra sine mange rejser i Afrika, Latinamerika og Asien. Dertil kommer, at han har skrevet flere bøger og artikler om internationale emner. Privat er han gift med Karin siden 1991. Parret har 3 børn på henholdsvis 20, 18 og 12 år.
Hvad vil han så med ministerposten?
En klar fattigdomsorientering er vel den lysende overskrift, ligesom han gerne vil af med eller i hvert fald reducere den forhadte egenfinansering, som den tidligere regering pålagde de danske u-landsorganisationer – se mere i U-landsnyts interview med ham før valget på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-09-11/det-radikale-venstre-2015-malene-er-kernen-i-dansk
DEN POLITISKE LØBEBANE
Han blev efter eget udsagn radikal, da han som ung gymnasieelev læste debatbogen “Oprør fra Midten”. Dengang gik han i træsko og var formand for Liberale Gymnasiaster. Hans politiske engagement i Det radikale Venstre rækker omkring 25 år tilbage.
Han har siddet med i alle partiets ledende forsamlinger, var – og er – tæt på dav. partiformand Marianne Jelved (bør nok ikke underkendes med dagens udnævnelse in mente), ligesom han blev indlemmet i en særlig tænketank under sin radikale forgænger på ministerposten, Anita Bay Bundegaard (2000-2001).
I grunden ikke så mærkeligt. Den flittige mand har skrevet oplæg til en stor del af partiets politik på udviklingsområdet.
Samtidig har han fra første færd været engageret i sit lokalsamfund – i alt fra klasseråd, miljøspørgsmål og til kampen for at redde Ganløse Svømmebad. I 2001 stillede han op til kommunalvalget i Stenløse og var tæt på at opnå valg, selv om betingelserne dengang var svære for et radikalt mandat på grund af den noget mindre kommunalbestyrelse.
Christian Friis Bach satsede – næste skridt var Folketinget. Han kandiderede ved valget i februar 2005 i Søndre storkreds i København for sit parti og satte alle sejl til i en utraditionel valgkamp, hvor bl.a. koryfæer i u-landsmiljøet skrev under på, at de støttede hans kandidatur.
Partiet fik et flot valg og Marianne Jelved prolongerede diskret. Lige meget hjalp det. Han tabte til Charlotte Fischer, som i øvrigt opgav sin landspolitiske karriere efter få år.
Skuffelsen skulle fordøjes og da han kort efter satte sig i det attraktive chefjob i Folkekirkens Nødhjælp, fik han andet at tænke på. Ved kommunalvalget i november samme år stillede han derfor ikke op til byrådet i den nye sammenlægnings-kommune Egedal (bestående af Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum). Det gjorde imidlertid hans kone, Karin Friis Bach, og hun nuppede et radikalt mandat i den nye udvidede kommunalbestyrelse.
Landspolitikken lurede igen som en mulighed. Friis Bach havde tilsyneladende lagt nederlaget i Søndre Storkreds fra 2005 bag sig og stillede op igen til folketingsvalget i november 2007, men dennegang hjemme i Egedal-Hillerød-kredsen. Blot for at se endnu et nederlag i øjnene med partiets katastrofevalg – og kun få hundrede personlige stemmer.
TRAF STOR BESLUTNING
Friis Bach gav ikke op, men valgte at koncentrere sig om næste valgkamp – denne gang en helt lokal af slagsen.
De radikale havde godt nok allerede en person i kommunalbestyrelsen, men han behøvede ikke gå særlig langt for at spørge om vedkommende ville genopstille – for det var jo hans kone.
Så da kommunalvalget stod for døren i november 2009 var det med Christian Friis Bach som radikal spidskandidat. Han kom ind og erhvervede sig bl.a. sæde i Egedal kommunes vigtige økonomiudvalg – i øvrigt en kommune, skulle det vise sig, med en katastrofal økonomi og store sparerunder forude.
Valgsejren og det mangesidede kommunale arbejde gav blod på tanden. Han tog det drastiske skridt at sige sit job op i Folkekirkens Nødhjælp til fratrædelse i sommeren 2010 og da folketingsvalget blev udskrevet til 15. september 2011 var det – igen – med Friis Bach som kandidat i Egedal-Hillerød-kredsen.
I tredje forsøg lykkedes det så ikke blot at rykke ind på Christiansborg, men også omgående at få en ministerpost. Jo, det er sandelig gået stærkt med den politiske karriere på det seneste.
Sådan må det være for en mand, som aldrig havde opnået valg til et politisk embede, før han på mindre end 2 år blev både byrådsmedlem, folketingsmand og minister.
AFRIKA-KOMMISSIONEN
På Friis Bachs vej frem har der utvivlsomt været et og andet, han har fortrudt. En af de ting kunne være hans medlemsskab af dav. Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens Afrika-kommission.
Allerede da han meldte ud, at han godt ville sidde i kommissionen, medførte det hævede øjenbryn flere steder. Kunne man det som radikal politiker? Og måske blive taget til indtægt for et resultat, man reelt ikke bakkede op?
Friis Bach sad som et af de 18 medlemmer i den hundedyre kommission, der nåede at forbruge 22 millioner kr. og efter godt et års arbejde fremlagde sin rapport d. 6. maj 2009.
Det var et resultat, hvor Afrikas store flertal – de fattige småbønder – stort set var glemt og hvor den (øvrige) private sektor og erhvervs-støtteordninger stod i centrum. Forskere og debattører gik ud med kritik og Friis Bach fortrød nok, at han havde været med i det selskab.
Som han bl.a. skrev i magasinet “Ræson” i 2009:
“Meget tyder på, at Afrika Kommissionen kommer til at definere fremtiden for dansk bistand. Der vil blive øget fokus på støtte til det private erhvervsliv. Men det var aldrig meningen med kommissionen. Risikoen er, at vi glemmer fattigdomsbekæmpelsen, opbygningen af stærke civilsamfund og udviklingen af landbruget. Det er her, dansk bistand for alvor kan gøre en forskel.
Det var indimellem tæt på. Og måske skulle jeg have gjort det: Trukket mig fra arbejdet i Afrika Kommissionen. Det er i hvert fald vanskeligt nu, at acceptere at Kommissionens resultater tilsyneladende anvendes til at lægge hovedlinierne for en ny strategi for dansk udviklingsbistand.
Det kan resultaterne nemlig ikke bære. Og det tvivler jeg stærkt på, at flertallet i Afrika Kommissionen ønsker. Men det er præcis det, der er ved at ske. Dansk udviklingsbistand er i fuld gang med at blive omlagt over mod et markant større fokus på erhvervsstøtte. Alt tyder på, at det vil dominere den nye udviklingsstrategi, der er undervejs”.
Se, netop dét er det nu op til bl.a. Friis Bach at lave om på.
MINISTEREN OG SMÅBØNDERNE
Nu kan han selv være med til at forme historien om dansk bistand. Ikke kun skrive om den, sådan som det skete i det herostratisk berømte murstens-værk, “Idealer og Realiteter – Dansk Udviklingspolitiks historie 1945-2005”, der udkom i februar 2008 og høstede så megen – og skarp – kritik.
Nu skriver vi oktober 2011: Må han få alt held med på vejen i sin omlæg-ning af prioriteterne i “frihedsministeriet” – hvis hidtidige Venstre-bestyrer i øvrigt under mandagens tårevædede overdragelsesforretning gav Friis Bach en Indiana Jones-agtig hat, når han nu skal ud og repræsentere Danmark.
PS: Hvis den nye minister ønsker inspiration til, hvordan vi kan gavne verdens hundreder af millioner småbønder og fødevareproducenter, er han velkommen til at kigge i U-landsnyts store debattema om landbrugs-bistanden, hvor en stribe forskere og andre aktører har beskrevet og anvist veje dertil i over 100 artikler.
Se venligst http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-landbrugsbistanden
——————-
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.
——————-
OVENI får du her lidt ekstra fra Friis Bachs personlige hjemmeside:
Skæve vinkler..
Vidste du, at jeg..
* gik på Holmstrup Skole, hvor der samlet var 49 elever på hele skolen (6 klassetrin)
* vandt min kone i et væddemål på kollegiegangen (undskyld!) – vi har nu været sammen i 25 år
* har undervist i kemi på Landbohøjskolen og skrevet en kemibog, der dengang blev solgt i 2-300 eksemplarer om året
* engang programmerede et regnskabsprogram i TurboPascal, som min far brugte i mange år.
* har taget fag i alt fra spektroskopi, røggasrensning, polymerteknologi og akvatisk økologi i min studietid
* har deltaget i Eremitageløbet iført en to meter høj kaffepose og gået rundt i København i en kæmpeglobus
* har arbejdet med generelle økonomiske ligevægtsmodeller for Verdensbanken i Washington i den mest neoliberale afdeling – International Trade Division
* var den yngste formand for Mellemfolkeligt Samvirke nogensinde, da jeg blev valgt i 1997 – de kaldte mig hormondrengen
* har arbejdet som journalist på Danmarks Radio, Orientering – dog kun i 8 måneder
* var en af drivkræfterne bag Dansk Initiativ for Etisk Handel, hatten af for de virksomheder, der prøver at gøre en forskel!
* har både løbet marathon, bygget et hus (til mine forældre) og røget en cigar – hvad er det nu mere, en rigtig mand skal..?
* har et fritidslandbrug ved siden af med 60 tønder land (33 hektar) og plantet 20 tdr. land skov
* har redigeret både min mormors og min fars spændende erindringer
* er ivrig jæger og elsker at gå en tur med geværet og hunden
* er trillebørfabrikant, Worldbarrow (http://www.worldbarrow.dk) og direktør i et lille IT firma, ViewWorld
