Handlingsplan om kvinders rettigheder fylder 25 – på tide at sætte den i værk

katja_iversen_kirsten
“Vi går ikke baglæns,” lover Katja Iversen fra Women Deliver.
Foto: Kirsten Larsen.
Ane Nordentoft

11. november 2019

Det var et gigantisk gennembrud i 1994, da 179 lande ved den store konference om befolkning og udvikling i Kairo erkendte sammenhængen mellem ligestilling og samfundsudvikling og vedtog en handlingsplan, der skulle styrke kvinders og pigers stilling i samfundene.

Kvinders rettigheder blev en global prioritet.

For første gang gik alle lande med til at bruge betegnelser som ”kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed”. Det er FN-sprog for prævention, ret til at bestemme over egen krop, ret til at bestemme, hvor mange børn man vil have med hvem og hvornår og så videre.

Kairo-konferencen vedtog en handlingsplan for, hvordan man skulle nå det.

Fra tirsdag og tre dage frem markeres 25-året ved en stor FN-konference i Nairobi. Det er Kenya og Danmark, der sammen leder jubilæumskonferencen, som har til formål at mobilisere penge og politisk vilje til efter 25 år at gennemføre handlingsplanen. Det har mildt sagt knebet med viljen til at opfylde løfterne i mange lande i verden.

“Nu er det på tide at sætte skub i løfterne,” sagde udviklingsminister Rasmus Prehn (S) ved et møde om Nairobi-konferencen i forbindelse med FN’s generalforsamling.

Siden Kairo er der sket en rivende udvikling i verden. I dag har man hele verden i sin lille telefon, biler er ved at være selvkørende, man kan få analyseret sine gener, men når det gælder kvinders rettigheder, så sker der næsten intet. Hvordan kan det være, lyder spørgsmålet i en lille video, som FN’s befolkningsprogram, UNFPA, har lavet:

Verden var enig om, at sunde familier opstår som et valg, ikke en tilfældighed. I dag er der stadig 200 millioner kvinder, der ikke har adgang til moderne prævention. Mødredødeligheden er faldet, men ikke så meget som lovet. En ud af hver tre kvinder bliver udsat for vold på et eller andet tidspunkt.

Ingen drømmer om at stå barnebrud

UNFPA’s eksekutivdirektør, Natalia Kanem, var som ung med i Kairo, hun er med i Nairobi og har i sinde at gøre sit til, at hun ikke som meget gammel skal deltage i endnu en konference med samme dagsorden om 25 år.

“Handlingsplanen har haft virkning. Flere hundrede millioner kvinders og pigers liv er blevet bedre. Men det er stadig kun omkring 40 procent af verdens kvinder, der helt selv bestemmer hvor mange børn de vil have og med hvem,” siger hun.

Natalia Kanem har lige besøgt det vestafrikanske ørkenland Niger og der talt med en masse piger og unge kvinder. Beskeden fra dem er klar. De bad UNFPA-chefen sige til hver eneste afrikanske leder, hun taler med, at de ønsker at gøre deres skolegang færdig. De vil ikke giftes som helt unge.

“Vi skal lytte til de unge. Men vi skal også tale. Alle os, der har muligheden for at blive hørt, skal tale for dem, der ikke kan,” siger Natalia Kanem.

Hun tilføjer, at der ikke er mulighed for at nå Verdensmålene uden at opfylde den 25 år gamle handlingsplan fra Kairo. Alle skal have adgang til prævention, ingen skal dø under fødslen af noget, der kunne have været forhindret, og ingen skal udsættes for vold.

“Så kom til Nairobi og husk at tage pengepungen med,” er rådet fra UNFPA’s chef til de tilstedeværende politikere.

Danske Katja Iversen, der leder den store kvindeorganisation Women Deliver blæser til kamp – for som hun siger, vi ved, at en styrkelse af kvinders selvbestemmelse fører til en sundere, rigere, mere produktiv og fredeligere verden.

Kamp mod tilbageskridt

Katja Iversen ser mange fremskridt. Adgangen til prævention er blevet bedre, mødredødeligheden er næsten halveret, flere unge får seksualundervisning. Der er lydhørhed hos en del af verdens mægtigste ledere i G7. Og selv om det var svært, så lykkedes det at fastholde de seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed i den erklæring om universel sundhed, der blev vedtaget på FN’s generalforsamling.

“Det er en barsk tid. Konservative vinde blæser over kloden. Vi mærker det i forhandlingerne. Der bliver udkæmpet en krig over kvinders kroppe,” siger Katja Iversen.

Hun ser fremskridt blive blokeret i de enkelte lande, og nogle steder bliver det, der allerede er opnået, rullet tilbage.

“Så i stedet for at bruge al vor energi på at skabe fremskridt, så kæmper vi på mange områder for at undgå tilbageskridt. Det er en dårlig udnyttelse af energien. Men vi vil ikke bevæge os baglæns,” understreger Katja Iversen.

Modstanden er stærk, men vi er stærkere. Og vi bliver ved, siger Katja Iversen til en begejstret deltagerskare i det propfulde lokale i FN’s hovedkvarter. Hun understreger, at kampen ikke kun gælder kvinderne. Den omfatter LGTBQI-personer, oprindelige folk, handicappede – alle grupper, der er i risiko for at blive ekskluderet.

“Det er på tide at sætte skub i løfterne,” mener udviklingsminister Rasmus Prehn.


Foto: Kirsten Larsen.

Dækningen fra New York bliver støttet af Danidas oplysningspulje.