Ingen #metoo i Mali

metoo
Laurits Holdt

28. november 2017

Lars Zbinden Hansen

Lars Zbinden Hansen, f. 1958 i Odense, korrespondent, journalist og forfatter – senest til bogen På kanten af asfalten – – Fra Kampala til Niamey og retur fra 2021.

Længerevarende ophold i København, Århus, Stockholm, Israel/OPT, Syrien, USSR, Uganda, Sydafrika, Marokko, Kenya, Togo, Rwanda, Jordan, Mali, Niger og nu bosiddende i Antananarivo, Madagaskar.

Lars har siden 1992 nået at snuse til 29 afrikanske lande, nord-syd-øst-vest, og prøver stadig at forstå noget af kontinentet.

Har en Professional Master i Afrika-studier.

Gift, to voksne børn.

Lars Zbinden Hansens tidligere blogindlæg.

I princippet er det det samme, der foregår: kvinder spiller mere eller mindre frivilligt/ufrivilligt med på en mandlig magthavers seksuelle tilnærmelser, men her bliver ingen hængt ud. Det er sex for meget tabu til, sagde malieren (altså ikke min konklusion).

Og det kan man næppe sige om resten af verden, hvor mænd bliver mentalt henrettet offentligt uden skyggen af beviser – endsige retssager. 

Ja, selv min egen elskede viv på 27. år har været ude og spørge mig, om jeg nu også har “gropet”, og det har jeg fandeme dyle-dæleme aldrig gjort. Meget har jeg på synderegistret, men ikke det – No, no, never! 

Det har foranlediget mig til at gendigte en gammel sang, som jeg hermed præsenterer som en ode til alle uskyldige mænd. Den må gerne forstås lidt ironisk, og der må da gerne synges med – hvis man er mand: tak!”

The Wild Groper

I’ve been a wild groper for many’s the year

Since I lost all my senses in whiskey and beer
And now I’m returning with shame in great store 
And I never will play the wild groper no more

And it’s no, nay, never
No, nay, never no more 
Will I play the wild groper 
No, never no more

I went into a frenzy of fumbling delight
but a fair lady caught me one terrible night
I told her I’m sorry but she answered me nay
Such a custom as yours I could have any day

And it’s no, nay, never…….

I’ll go home to my parents, confess what I’ve done 
And I’ll ask them to pardon their prodigal son 
And, when they’ve caress me as oft times before 
I never will play the wild groper no more 

And it’s no, nay, never, 
No, nay never no more
Will I play the wild groper 
No, never no more

 

Herunder kan man se sangen i sin oprindelige form fremført af The Dubliners.