Det var en god nyhed der stod at læse i Globalnyt for nylig – Verdens første malariavaccine får grønt lys
Malaria er fortsat en af klodens alvorligste infektionssygdomme, men i de senere år har der været en meget betydelig succes i kampen mod sygdommen på baggrund af en kombination flere forskellige startegier: hurtig diagnosticering og behandling, udbredt brug af imprægnerede moskitonet (net med midler der dræber malaria myggene) og indendørs sprøjtning (residual spraying) mod malariamyg.
Både sygelighed og dødelighed er derfor faldet markant, bl.a. for børn der især rammes af alvorlige infektioner. Det anslås at antallet af dødsfald fra malaria er faldet til det halve siden år 2000.
Men man anslår stadig at der er ca 200 mill. malariatilfælde om året og dagligt dør der ca 1200 børn af malaria. Og disse dødsfald ses især blandt de fattigste i de tropiske lande.
Vaccinen er ikke uden problemer
Den første malaria vaccine, Mosquirix, er blevet godkendt som beskyttelse mod denne farlige sygdom. Men den nye vaccine er ikke problemfri.
For det første er den ikke særligt effektiv, idet den kun beskytter i ét ud af tre tilfælde af almindelig malaria, langt mindre end de fleste andre vacciner.
For det andet kræves der tre injektioner i spædbarnsalderen og en extra dosis 15-18 måneder senere. Den sidste dosis er nødvendig for at beskytte børn mod alvorlig malaria (f.eks. i hjernen).
For det tredje er effekten på dødelighed fra malaria ikke afklaret. Den samlede effekt er derfor usikker og man ved ikke hvor meget sundhed man får for pengene.
Et skridt mod mere effektive vacciner
Men da det er den første vaccine, der virker mod malaria kan den muligvis tjene som platform til udviklingen af andre mere effektive vacciner.
Dertil kommer, at det optimale tidspunkt for den sidste dosis falder i en alder, hvor børn normalt ikke har kontakt med sundhedsvæsenet, altså ikke sammenfaldende med andre vaccinationer.
Det vi sige, at det kræver en betydelig indsats at lære mødrene om behovet for endnu et besøg til klinikken. Og det kræver en omstilling til mere komplekse programmer, logistisk og personalemæssigt.
Den nye vaccines sikkerhedsprofil er heller ikke velkendt endnu. Ganske vist gav den få bivirkninger i de forsøg, der er udført, men det er ikke sikkert, at det også ser sådan ud, når store grupper af børn begynder at få vaccine. Erfaringer med HPV vaccine tyder f.eks. på, at det først er når store grupper vaccineres (post-market surveillance) at sjældnere bivirkninger opdages.
Endelig er der frygt for at der opbygges en falsk fornemmelse for beskyttelse blandt vaccinerede (og deres forældre), der kan medføre en mere lemfældig anvendelse af andre metoder til malariakontrol. Det ville være et tilbageslag.
Vil WHO slippe vaccinen løs?
Det næste skridt er nu for WHO’s ekspertgruppe på vaccineområdet at vurdere om man kan anbefale vaccine til brug i nationale vaccinationsprogrammer eller om der henstår større spørgsmål, som bør besvares inden man kan anbefale indførelsen af vaccinen.
Gruppen (SAGE) mødes i oktober i Geneve. Forventningerne er, at gruppen vil anbefale, at man først udfører større demonstrationsprojekter, der bl.a kan afklare, hvor vanskeligt det vil være at indføre vaccinen i nationale vaccinationsprogrammer, hvilke bivirkninger man ser samt vurdere den samlede nyttevirkning (cost-benefit).
Disse parametre skal naturligvis også vejes op imod den “mængde sundhed” man kan få, hvis man i stedet bruger ressourcerne til andre sundhedsfremmende foranstaltninger.
Vil man f.eks. mindske sygelighed og dødelighed mere ved at bruge pengene og personalet til at udbrede imprægnerede moskitonet end ved at bruge dem på vacciner?
Rimelig pris
Et andet væsentligt spørgsmål er finansiering. Man kender endnu ikke prisen på vaccinen, men den skønnes, at komme til at ligge på ca. fem dollars per dosis og altså 20 dollars for et fuldt vaccineret barn.
Dette er forholdsvis rimeligt sammenlignet med nogle af de andre vaccine, der bruges i nationale vaccinationsprogrammer.
Men det er væsentligt at forhindre at vaccinen lægger beslag på penge som ellers kunne bruges til yderligere styrkelse af de traditionelle midler nævnt ovenfor.
GAVI, den global vaccinationsalliance, har været en stor succes når det kommer til at finansiere vaccinationsprogrammerne i verdens fattige lande.
Og GAVI er fortsat velpolstret. Med andre ord, så spytter donorerne, især Gates Foundation og mange bilaterale donorer fortsat godt i GAVI’s kasse.
Der skulle derfor være en realistisk mulighed for at få vaccine ud til de lande, der har størst behov. GAVI’s bestyrelse mødes i december, hvor dette er på dagsordenen. Men GAVI er ikke en teknisk organisation og vil derfor næsten altid følge WHO’s anbefalinger. Det forventer man også vil ske i december.
Svaret på spørgsmålet i overskriften er derfor: Måske – men ikke endnu. Vi må vide mere.
Bjørn Melgaard er læge, og har tidligere været chef for WHOs globale vaccinationsprogram.
