Mugabe: Glem alt om arabisk forår her

2982108042_2caea67ee8_o
Præsident Robert Mugabe har regeret Zimbabwe i 36 år.
Foto: a-birdie/flickr
Forfatter billede

Zimbabwe blev i weekenden skueplads for nogle af de største demonstrationer i landet de senere år – denne gang var demonstrationerne beskyttet af en afgørelse i landets højesteret, men dagen endte alligevel med tåregas, vandkanoner, chokgranater og noget af det værste politivold mod demonstranter, landet har oplevet i to årtier.

Ifølge den afsatte vicepræsident og oppositionsleder Joice Mujuru, var der flere end 50 tilskadekomne demonstranter , som måtte indlægges på sygehuset.

Imens beskyldte landets 92-årige præsident Robert Mugabe i statsligt TV, USA og vestlige lande for at stå bag uroen og han forsikrede, at der ikke bliver tale om noget arabisk forår i det afrikanske land.

“They are thinking that what happened in the Arab Spring is going to happen in this country(…) But we tell them that it is not going to happen here.” sagde præsidenten til den statslige TV-kanal ZBC.

Demonstrationerne d. 26 august var de seneste og største af en land række protester, der den seneste tid har lukket ned for flere af Zimbabwes større byer.

Blandt demonstranterne var den tidligere vicepræsident Joice Mujuru og oppositionspolitikeren Morgan Tsvangirai.

Oppositionsbevægelsen kræver, at FN og andre internationale observatører overvåger valget i 2018 og siger, at Zimbabwes valgkommision er styret af Mugabes regerende ZANU-PF parti og sikkerhedsagenter, som svarer direkte til præsidenten.