Ny fredsaftale på plads i Colombia

7657478884_f273007c4a_b_1
Thomas Jazrawi

I oktober blev det til en uventet afvisning af en fredsaftale mellem oprørsgruppen FARC og de colombianske myndigheder. 

Det skete ved en folkeafstemning, hvor et snævert flertal af den colombianske befolkning vendte tommelfingeren nedaf til den tekst, som det havde taget præsident Juan Manuel Santos flere år at udarbejde med rebellerne. 

Nobelpris og nyt kompromis

Herefter fik det colombianske statsoverhoved tildelt Nobels Fredspris, og nu har han så endnu engang forsøgt sig med et kompromis med oprørsgruppen i Colombia. 

Parterne skulle være nået til enighed om en løsning på den langvarige konflikt, og aftalen skulle nu være underskrevet af begge parter.

Det beretter det sydamerikanske mediebureau Telesur lørdag.

Denne gang er planen at undgå en folkeafstemning om dokumentet. I stedet skal aftalen godkendes i Kongressen.

Det forventes, at aftalen er meget lig den, der blev afvist ved folkeafstemningen d. 2. oktober, men nogle af modstandernes synspunkter skulle være reflekteret i teksten, skriver Telesur.