Ny styregruppe i Globalt Fokus

Forfatter billede

Valgt til styregruppen for to år blev:

Laust Leth Gregersen, Red Barnet
Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp
Tania Dethlefsen, Sex og Samfund
Kirsten Auken, Danmission
Gunvor Bjerglund Thomsen, Dansk Ungdoms Fællesåd (DUF)
Erik Vithner, CISU – Civilsamfund i Udvikling
Jann Sjursen, Caritas Danmark
Alexander Ege, CARE Danmark
 
Valgt for et år – frem til ordinær generalforsamling i efteråret 2016:

Vagn Berthelsen, Oxfam IBIS
Laura Kirkegaard, AIDS-Fondet
Jørgen Estrup, FN-Forbundet
Lars Udsholt, DMRU – Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Jacob Fjalland, WWF Verdensnaturfonden
Lehnart Falk, ADRA Danmark
Kristian Høyen, DH – Danske Handicaporganisationer
 
1. suppleant:
Said Hussein, Somali Diaspora Organisation
 
2. suppleant:
Jan Ole Haagensen, Verdens Skove

Formanden, Lars Udsholt, drager til Ghana 1. juni 2016 – se mere på

https://globalnyt.dk/content/lars-udsholt-til-ghana-lidt-forsinket

Seneste nye foreninger, optaget i Globalt Fokus, er Spor Media og Mejerifolk uden Grænser – se alle medlemmer på

http://www.globaltfokus.dk/om-os/medlemmer

Her et åbent brev fra Globalt fokus og andre til udenrigsministeren om regeringens u-landsbesparelser, der rammer medlemskredsen hårdt:

Yderligere nedskæring af puljeorganisationernes u-landsindsatser

Kære Kristian Jensen

Vi er fem danske netværk: Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), Globalt Fokus, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) samt CISU – Civilsamfund i Udvikling, der på vegne af dit ministerium forvalter en række puljer inden for udviklingsbistand og civilsamfund.

Vi organiserer tilsammen flere end 450 danske folkelige foreninger fra alle dele af det danske samfund.

Vi understøtter deres arbejde, hvor de gennem frivillige indsatser og med både egne og Danidas midler arbejder sammen med deres partnere fra udviklingslande for at reducere global fattigdom, styrke civilsamfund og fremme demokratisk udvikling.

Regeringens finanslovsforslag betød, at ramme- og puljeorganisationer fik deres bevillinger for 2016 og fremefter beskåret med 26,3 procent.

Det er en voldsom nedskæring, der har betydet, at vi alle måtte tilpasse de næste fireårige budgetter for 2016-19 og fremsende disse den 16. november til dit ministerium – og herefter tage de nødvendige konsekvenser.

Nu kun to uger senere får vi så besked om endnu en for os markant beskæring af budgetterne – denne gang med knap 12 procent yderligere – med virkning fra om en måned!

Vi finder det højst beklageligt, at nedskæringerne på civilsamfundsområdet udelukkende rammer organisationer med puljeordninger.

Vi er på vegne af vore mange medlemmer og deres parterne ude i verden meget forundrede over denne anden nedskæringsrunde.

Det fremstår meget uheldigt, at det brede folkelige danske engagement med masser af resultater ude i verden skal pålægges endnu en hård nedskæring.

Der er tale om et ofte frivilligt båret arbejde, der trækker på hele den danske foreningstradition og ønsket om, at folk ude i verden deltager aktivt og bidrager til deres egen udvikling.

Vi skal på denne triste baggrund anmode om et møde med dig snarest muligt.

Her vil vi gerne drøfte rationalet for dispositionen samt perspektiverne for fremtidens folkeligt forankrede udviklingsarbejde herunder mulighederne for at ændre beslutningen.

Det vil ikke mindst være gavnligt, når vi skal forklare de over 450 organisationer og deres partnere ude i verden om deres fremtidige muligheder for støtte.

Det gælder også vore kurser og rådgivning til dem om at kunne agere klogt i en kompleks verden.