UNICEF sender 4,5 mio. kr. til ofre for sultkatastrofe

Forfatter billede

1,4 millioner børn er lige nu i fare for at dø af sult i Yemen, Nigeria, Sydsudan og Somalia i en sultkatastrofe, som samlet set er blandt de værste, verden nogensinde har set.

UNICEF vurderer, at i alt 22 mio. børn i de fire lande har brug for humanitær assistance. Behovet er derfor stadig stort, men især den seneste uge har de sultende børn fået en hjælpende hånd fra danskerne.

Donationerne er kommet fra mange privatpersoner, herunder radiolyttere fra NOVA, Radio 100, Pop FM, The Voice, myROCK og Radio Soft, Danske Banks kunder, der har købt Pondus-plakater og Foreningen Roskilde Festival, som har støttet med 500.000 kr.

UNICEFs mål er at nå over 13 millioner børn i de fire sultramte lande i 2017.