WFP: Tre ud af 10 maliske børn under to år er kronisk underernærede

Forfatter billede

Konflikter og klimaforandringer er to af de største årsager til, at tre ud af 10 maliske børn under to år er kronisk underernærede.

Det skriver FN's Fødevareprogram, WFP.

På trods af Malis stabile vækst efter de seneste års krise, kæmper 2,5 millioner maliere stadig for at brødføde sig selv og deres familier.

315.000 mennesker har alvorligt brug for fødevarehjælp. WFP yder bistand til de sårbare samfund gennem fødevarer, kontanter og værdikuponer.

Mali plejede at opleve tørke hvert 10-15 år, men klimaforandringerne har skabt en ny virkelighed, og alene i løbet af de sidste ti år har der været tre tørkeperioder.

Fire ud af fem børn og mere end halvdelen af Malis kvinder er anæmiske, det vil sige, at der er for lidt hæmoglobin i blodet. Hæmoglobin er det stof, der sørger for ilttransporten i blodet. Ved at give den rigtige mad på det rigtige tidspunkt til gravide kvinder, nybagte mødre og børn, arbejder WFP på at reducere antallet af fejlernærede og bryde med mange generationerne af sult.

Læs mere hos WFP