Zimbabwe: Højtstående Grace Mugabe-støtte dræbt i sammenstød

Laurits Holdt

Nickson Chirinda, som ifølge flere zimbabwanske medier var næstkommanderende i landets efterretningstjeneste, blev lørdag dræbt i en trafikulykke.

Ulykken skete nær byen Chinhoyi i den nordlige del af Zimbabwe.

Ifølge medierapporter stødte han med sin Toyota Landcruiser sammen med en lastbil, hvorved Landcruiseren blev knust under lastbilens anhænger.

Chirinda var ifølge mediet ZimEye en del af den såkaldte G40-gruppe i landets regerende parti ZANU-PF. Gruppen stod bag Grace Mugabe, der tabte magtkampen mod vice-præsident Emmerson Mnangagwa, som 24. november 2017  blev præsident efter militæret havde afsat Robert Mugabe.

Han blev 57 år og ejede en farm uden for Chinhoyi.