Dansk-Cubansk Forening: Hæv blokaden nu!

Laurits Holdt

Medlemmerne gav hinanden og CUBA håndslag på, at al kraft i 2016 sættes ind på at presse USA og USA's præsident Obama til at ophæve blokaden mod Cuba. Det er nu! 55 år blokade er 55 år for meget, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Første store højdepunkt bliver en demonstration gennem København lørdag den 16. april fra Rådhuspladsen til Blågårds Plads. Med "flash-backs" undervejs… hvor cubanske vidner fortæller om, hvad blokaden har betyder for dem selv, deres familie og deres land.

Generalforsamlingen vedtog den vedhæftede udtalelse: ”Stop afstraffelsen af Cubas folk – hæv blokaden!”

Generalforsamlingen besluttede at oplysningarbejdet skal styrkes og foreningens nye bog: “Cuba-USA 50 års blokade skiller stadig” skal ud til flere og flere og flere … fordi der er en enorm uvidenhed om USA's blokade og der er illusioner om, at den allerede er ophævet eller er ved at blive det. Det er ikke virkeligheden, hedder det i pressemeddelelsen.

Læs mere om Dansk-Cubansk Forening på foreningens netsted.