Af Malte Warburg Sørensen
Hvad skal Danmarks bistandskroner bruges på? Den nye udviklingsminister har opfordret til debat og fremlagt fire fokusområder for den nye udviklingsstrategi:
1) Rettigheder, god regeringsførelse og demokrati
2) Fødevaresikkerhed, landbrugsudvikling og modstandskraft
3) Grøn vækst og bæredygtig energi
4) Stabilitet og beskyttelse
I Arkitekter Uden Grænser er vi glade for denne priorite-ring og enige i den rettighedsbaserede tilgang, som ministeren har fremlagt.
1/3 af verdens bybefolkning bor i slumområder, alligevel er bistanden i stor udstrækning gået uden om slummen.
Hvis fokusområderne ikke relateres til de store urbane udfordringer, som byerne i verdens fattigste lande står overfor, mener Arkitekter Uden Grænser, at Danmark begår en stor fejl.
Det kan få alvorlige konsekvenser for byernes fattige områder og dermed for effekten af den danske udviklingsbistand.
Afrikas urbanisering – mareridt eller historisk mulighed?
Afrika er verdens mindst urbaniserede kontinent, hvor kun 38 procent af befolkningen bor i byerne. Her adskiller Afrika sig markant fra f.eks. Latinamerika, hvor urbaniseringsraten er på 79 procent.
Til gengæld er Afrika også det kontinent, hvor urbaniseringen går hurtigst og hvor stort set al byvækst sker i uformelle bosætninger.
I 1980erne tabte verden de asiatiske og latinamerikanske storbyer på gulvet. I de afgørende år, da landbefolkningen for alvor rykkede ind i byerne, tvang Verdensbanken og IMF (Valutafonden) de lokale regeringer til at spare på infrastruktur, kommunal planlægning og andre offentlige kerneområder.
Gennem de såkaldte strukturtilpasninger blev staten og bystyrets rolle udvisket. Slumområderne blev overladt til sig selv. Hvis ikke det samme skal ske i Afrika, så er det nu, vi skal sætte ind.
Forslag til tre initiativer
Danmark har igennem årene bidraget til succesfulde byplanlægnings-projekter. For små midler har Danmark skabt markante resultater, som vi er respekteret for internationalt.
For ikke at miste denne erfaring og for at bygge videre på de gode resultater opfordrer vi regeringen til at gennemføre tre konkrete initiativer:
1) Gennemføre en kortlægning af Danmarks urbane projekter
2) Etablere et “byplanlægningsteam” i Danidas afdeling for teknisk rådgivning (http://www.danidadevforum.um.dk/en/menu/AboutUs/Organisation)
3) Formulere en urban strategi for det danske bistandsarbejde.
ad 1) Kortlægning af urbane projekter
Om forholdet mellem bistand og byplanlægning har den britiske ekspert Geoffrey Payne sagt: “Urban development and management is essentially a subject requiring expertise rather than massive funding.”
Ekspertise og kapacitetsopbygning af lokale byplanlæggere har været et konstant fokus for Danmarks bidrag til det urbane. Vi har f.eks. været med til at opbygge byplanlægningsuddannelser og vigtige forsknings-institutioner i Tanzania og Kenya.
Danmark har også ydet afgørende støtte til FNs organization for byer, UN-Habitat (http://www.unhabitat.org), og støttet Sustainable Cities-programmet (http://www.unhabitat.org/categories.asp?catid=540) gennem mange år.
Under DANCED-programmet (http://da.wikipedia.org/wiki/Danced) bidrog Danmark også til bedre byer og fysisk planlægning i Thailand, Malaysia og det sydlige Afrika.
Der findes ingen by-orienteret sammenfatning af 50 års dansk virke. Den bør vi have nu. I 2000 tog Danida godt nok tilløb til en evaluering af indsatsen, men endte med blot at udgive en mindre rapport med titlen “Byer i dansk udviklingsarbejde”.
I diskussionen om, hvad Danmarks u-landsbistand skal gå til i fremtiden, ville det være naturligt at tage udgangspunkt i dén rapport. Der er dog stadig behov for en mere dybdegående undersøgelse.
ad 2) Byplanlægnings-team i Danida:
I Danidas afdeling for teknisk rådgivning bør der etableres et team omkring byplanlægning og infrastruktur. Teamet bør være tværfagligt og bestå af byplanlæggere, klimaeksperter, ingeniører og eksperter i jordrettigheder og boligpolitik.
Teamet bør omfatte både danskere og personer fra relevante udviklings-lande. De ville kunne opkvalificere de nuværende byprojekter og støtte op om indsatsen. I Storbritannien har DFID, briternes udgave af Danida, allerede et sådant byplanlægningskontor (www.ti-up.dfid.gov.uk), som både hjælper organisationens eget personale og partnere fra udviklingslandene.
Regeringens fokus på budgetstøtte, hvor Danmarks samarbejdslande selv præger bistandsprioriteringerne, er et både modigt og nødvendigt skridt. Men spørgsmålet er om Danida er klar til at imødekomme de nye ideer og forslag, som samarbejdslandene formentlig vil komme med.
Et eksempel er den tanzanianske regerings forslag om “urban governance” som fokusområde for bistanden (http://www.danidadevforum.um.dk/en/servicemenu/News/INTERESSETILKENDEGIVELSETILPILOTFORSKNINGSPROJEKTERMEDTANZANIAINDANISH.htm).
Uden et byplanlægningsteam i Danida vil det blive svært for Danmark at tilbyde kvalificeret støtte til sådanne forespørgsler. Et første skridt mod etableringen af et byplanlægningsteam i Danida kunne være oprettelsen af et urbant netværk.
Netværket kunne bestå af eksperter fra bl.a. Arkitektskolen, byplanlægningsstudiet på Roskilde Universitet og Master of Disaster-uddannelsen, byplanlægger-uddannelserne Kenya og Tanzania, samt praktikere fra danske NGOer og partnere i Syd.
ad 3) Formulering af en urban strategi:
Tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har begrundet Danidas manglende urbane strategi med, at Danmark arbejder sektorbaseret. Det har dog ikke forhindret lande som England og USA i at gennemtænke arbejdet i byerne – se henholdsvis http://www.dfid.gov.uk/Documents/publications1/cities-new-frontier.pdf og http://www.makingcitieswork.org
Den manglende danske strategi skaber forvirring over for partnere og samarbejdslande. Der er behov for at klargøre Danidas prioriteringer på området.
For at kick-starte processen kunne man også overveje et samarbejde med Indien og Brasilien, som er kendt for deres rettighedsbaserede tilgang til byudvikling.
Videnssamarbejdet med Brasilien kunne ske inden for den innovative samarbejdsaftale omkring nye udviklingsprojekter, som Christian Friis Bach netop har underskrevet (http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=7b4cd690-a337-4487-8835-d93102cef791).
Et dansk-brasiliansk samarbejde omkring en ny dansk byudviklings-strategi er et projekt, der kunne blive en løftestang for arbejdet og sætte et internationalt eksempel.
En urban strategi kunne præcisere, hvordan de fire nye fokusområder, som ministeren har fremsat, relaterer til de enorme bymæssige udfordringer.
I forhold til fokusområdet om stabilitet er det klart, at utilfredshed, ekstremisme og konflikter har gode kår i et land som Kenya. Her bor 72 procent af befolkningen i slumområder og 70 procent af de unge slumbeboere er arbejdsløse.
I et andet af Danmarks samarbejdslande, Mozambique, er der to gange over de seneste år udbrudt voldelige konflikter i byernes fattige områder.
Vedrørende punktet om rettigheder og god regeringsførelse, ville Danmarks store erfaring med decentralisering kunne bidrage til at styrke lokale kommuners byudvikling.
Ét af de største problemer i Afrika er, at alting koncentreres omkring hovedstaderne, mens mindre byer underprioriteres. Hvis vi også styrker de mellemstore byer, vil presset på hovedstæderne lettes.
Det vil resultere i mindre slum, renere luft og bedre hygiejne. Invitation til seminar om katastrofeforebyggelse i slumområder.
Som et første skridt mod større fokus på de urbane udfordringer vil vi gerne invitere Christian Friis Bach og andre interesserede til et internationalt seminar (http://www.dac.dk/visArrangement.asp?artikelID=7793#) om katastrofeforebyggelse i slumområder på Dansk Arkitektur Center.
—————–
Malte Warburg Sørensen skriver på vegne af Arkitekter Uden Grænser.
Mere på http://arkitekterudengraenser.dk
