Debat om den nye bistandsstrategi: Hvorfor er kulturen ikke prioriteret?

Forfatter billede

Af Jesper Breining, u-landsaktiv og cand.mag.

Danmark har stor erfaring i at udvikle kultur- og underholdningsprodukter inden for film, computerspil, bøger, musik og gastronomi. Hvorfor ikke give disse erfaringer videre til u-landene?

Tiden er inde til en kulturel Marshall-plan for Afrika.

Udviklingslandene har længe udvist et enormt og vedvarende vækstpotentiale, og det gælder specielt de nye markeder i Afrika.

Takket være informations-teknologiens indmarch i Ghana har et voksende antal ghanesere nu adgang til TV, radio, film og mobiltelefoni, og på flere områder er Ghana ved at overhale Danmark indenom: 

Mere end 80 procent af alle ghanesere har adgang til mobiltelefon, og dækningen i de tyndtbefolkede områder er bedre end i Danmark, hvor forbindelsen stadig svigter få kilometer uden for Aarhus.

Der er så småt ved at danne sig en lokal efterspørgsel efter ikke blot bedre ghanesiske film og musik, men også livsstilsmagasiner, kogebøger og fortællinger til at spejle landets identitet og nationalkarakter.

Kultur som forudsætning for udvikling

Vores nye kulturminister har engang talt om en kulturel Marshallplan, men Uffe Elbæks plan beskæftigede sig desværre udelukkende med danske forhold, selv om den oprindelige Marshallplan (til genopbygning af Vest- og Sydeuropa efter Anden Verdenskrig) var særdeles grænseoverskridende.

Kulturen udgør en kompleks, men også nødvendig forudsætning for de traditionelle nationalstaters udvikling, og alligevel er kulturområdet ikke at finde blandt de fem fokusområder i den nye Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde fra 2010. Det må udviklingslandene åbenbart selv ligge og tumle med.

Samtidig er der kun få danske forlæggere, billedkunstnere, designere, filminstruktører, kokke, computerspilsproducenter og forlæggere, der tør kaste sig ud på de nye hastigt spirende og lukrative markeder.

Udviklingslandenes økonomiske udvikling hænger nøje sammen med en demokratisk udvikling, hvor der skabes plads en kulturel offentlighed.

På samme måde afhang Danmarks økonomiske succes af befolkningens uddannelse og alfabetisering – et arbejde, der startede under reformati-onen, fortsatte på de grundtvigianske højskoler og blev videreført af staten i form af oplysningskampagner og støtte til fællesskabsfremmende institutioner.

En klog engelsk rabbiner har sagt, at det gælder om at befinde sig på det sted, hvor ens interesser flugter med omverdenens behov.

I globaliseringens tidsalder kan danske kulturproducenter ikke længere nøjes med at kigge indad mod Danmark, men må stille sig selv spørgsmålet: Hvilke behov kan vi bidrage til at opfylde på globalt plan?

Kulturel Marshallplan

Danmarks regering og erhvervsliv bør sammen med udviklingslandene lægge en kulturel Marshallplan, som udpeger områder, hvor danske virksomheder og foreningsliv kan yde deres bidrag til en global kulturrenæssance, der rækker syd for Sahara.

En forbedret kulturproduktion i udviklingslandene vil være en win-win situation for såvel dansk erhvervsliv som udviklingslandenes fremtidige vækstmuligheder, som dansk økonomi selvfølgelig er afhængig af.

I Ghana har Africana Publishing netop afsluttet konkurrencen AfRo – Africana Romance Competition (Facebook). Her har ti håbefulde forfattere kæmpet om at skrive den første store ghanesiske kærlighedsroman.

Konkurrencen, der også fungerede som en skriveworkshop og øvelse i ideudveksling, har vist, at et land som Ghana er fuld af forfattertalenter, der tørster efter at udvikle sig og finde et publikum. 

Lad dette være startskuddet til danske NGO’er om at se og udnytte mulighederne for at styrke de kreative processer og aktiviteter i u-landene, og dermed skabe forudsætninger for en kulturel offentlighed og selvstændige, kreativt tænkende civilsamfund.

——————
Jesper Breining (35) er underviser i engelsk paa Teknisk Skole HTX i Silkeborg, direktør for Africana Publishing, der udgiver bøger i Ghana, og tilknyttet u-landsorganisationen IMCC Uland. Han er cand.mag. i engelsk og filosofi.