I december blev den globale klimaaftale, Paris-aftalen, vedtaget.
Før aftalen kan træde i kraft kræver det imidlertid, at mindst 55 lande, der står for mindst 55% af de globale klimaskadelige udslip ratificerer pagten.
EU bliver næppe blandt frontløberne i denne proces. Det blev yderligere klart efter et møde i EU’s ministerråd mandag.
Her opfordrede EU’s miljøministre ganske vist alle medlemslande til at tilslutte sig hurtigst muligt, men der blev ikke sat en tidshorisont for, hvornår EU kan tilslutte sig.
Ungarn og Frankring har allerede ratificeret aftalen. Den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) venter, at Danmark officielt kan tiltræde aftalen efter sommer.
EU’s medlemslande figurer imidlertid som en samlet part i FN’s klimaforhandlinger, og derfor er EU og medlemslandene ikke officielt tiltrådt før hele unionen ratificerer aftalen.
Og det kan tage noget tid. Lars Chr. Lilleholt håber, at unionen kan tiltræde inden for et år, men andre analytikere spår, at der kan gå længere tid.
Det kan betyde, at EU ikke kommer på forkant med udviklingen.
USA, Kina og Indien, der står for en stor andel af de klimaskadelige udledninger har alle lovet at ratificere klimapagten i år.
Derudover har en række fattige og klimaskrøbelige lande ratificeret.
Der er dermed håb om, at Paris-aftalen kan træde i kraft allerede i år – måske uden EU’s tilslutning.
Læs konklusioner fra rådsmødet her:
http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/env/2016/06/20/
