Eksperter: V-plan om at tage bistand fra flygtninges hjemlande vil ikke virke

flygtninge_lesbos_freedom_house
Et bjerg af redningsveste er efterladt på den græske ø Lesbos, som indtil for nylig var en af de mest benyttede ruter for flygtninge og migranter med kurs mod Europa.
Foto: Freedom House (arkiv)
Forfatter billede

Kassen med bistandskroner skal smækkes i over for de lande, der ikke samarbejder om at tage deres egne borgere retur, efter de har fået afvist deres asylanmodning i Danmark.

Det siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, i fredagens udgave af Jyllands-Posten. Ifølge ham vil regeringspartiet gøre det til en fast betingelse for at få udviklingsbistand, at de pågældende lande indgår en aftale om at tage imod deres egne statsborgere, når Danmark vil sende dem hjem.

Venstre vil have indført kravet i den kommende aftale om udviklingsbistand, der forhandles efter sommeren.

LA, K, DF og S er positive

Men mange af regeringerne i de lande, som migranterne og de afviste asylansøgere kommer fra, vil formentlig ikke lade sig påvirke af, at Danmark truer med at tage udviklingsbistanden fra dem, vurderer forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Lars Engberg-Pedersen.

Støttepartierne Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti tager derimod godt imod idéen fra Venstre og overvejer at gå endnu længere, skriver Jyllands-Posten.

De konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, vil ikke kun lade det gælde udviklingsbistanden, men også eksempelvis handelsaftaler med de pågældende lande, mens Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at Danmark også skal presse de pågældende lande til at tage imod flygtninge fra andre lande.

Udmeldingen fra Venstre kommer efter, at der på EU-niveau er kommet tiltag i retning af at få lande uden for EU til at tage afviste asylansøgere tilbage. I tirsdags præsenterede EU-Kommissionen en plan for, hvordan fremtidens såkaldte strategiske partnerskaber med lande i Afrika og Mellemøsten skal se ud. EU vil fremover have de pågældende lande til yde mere i kampen mod de migrant- og flygtningestrømme, Europa har oplevet.

Planen indebærer, at de lande, der samarbejder med EU om at bremse strømmen af økonomiske migranter, vil blive belønnet. De lande, der ikke samarbejder, vil blive straffet på blandt andet udviklingsstøtten og handelspolitikken.

Men det kan blive svært at lykkes med den strategi, siger DIIS-forsker Hans Lucht til netavisen Altinget. Mange af landene har ikke nødvendigvis en stor interesse i at tage folk tilbage.

Han påpeger, at det rent praktisk ofte er meget besværligt at sende folk tilbage:

Derudover får EU svært ved at bremse strømmen af migranter, der tager gennem Libyen til Italien, fordi myndighederne i Libyen ikke er i stand til at dæmme op for folkevandringen, siger Hans Lucht.