Nok skød premierminister Abiy Ahmeds popularitet i vejret med raketfart blandt etiopierne, da han formåede at få en fredsaftale på plads med Eritrea.
De to nabolande førte i årene 1998-2000 en ødelæggende grænsekrig, der menes at have kostet 100.000 mennesker livet.
Sidste år, kort efter at Ahmed kom til magten, tog han initiativ til samtaler med Eritrea, og det førte til en aftale i år. Forsoningen mellem Etiopien og Eritrea betød, at flyvninger mellem de to lande blev genoptaget og grænsen genåbnet.
Men senere lukkede grænsen igen, og det samme gjorde grænsehandlen.
Blandt etiopierne på gaden i Addis Abeba er der undren over, hvorfor den norske nobelkomité valgte at give Nobels fredspris til deres premierminister i år.
Det skriver det norske magasin Bistandsaktuelt, hvis reporter har været på gaden i den etiopiske hovedstad.
”Jeg er ikke så glad. Landets situation bliver jo stadig værre. Jeg har ikke længere den tillid og kærlighed, jeg havde til premierministeren, da han kom til magten. For det, jeg har set sidenhen, er, at hans vilje til fred er begrænset,” siger en indbygger, Behbtu Fikadu.
Abiy Ahmed blev tildelt Nobels fredspris tidligere på måneden for sit ”afgørende initiativ for at løse grænsekonflikten med nabolandet Eritrea”, hed det i begrundelsen fra den norske nobelkomité.
Læs hele artiklen i Bistandsaktuelt
