Det har været en sommer med ekstremt vejr på stort set hele kloden, og flere rapporter har indeholdt dystre udsigter om klimaændringerne og verdenssamfundets manglende evne til at inddæmme dem.
En opgørelse over nationernes samlede klimaløfter under den globale klimaaftale viser, at de vil føre til en stigning i klimaskadelige udledninger på 16 procent i 2030. Men det er nødvendigt at reducere dem med mindst 25 – og helst 45 – procent.
Klimaforandringerne var et af de væsentligste emner for den årlige samling af statsledere under åbningens af FN’s generalforsamling i New York i denne uge. I sin åbningstale tirsdag kridtede FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, selv banen op:
“Vi er uger fra FN’s klimakonference i Glasgow, men tilsyneladende lysår fra at indfri vores mål. Vi må være seriøse. Og vi må handle hurtigt.”
Det var også kun ganske få af de efterfølgende taler fra statslederne, der ikke indeholdt ord om den globale klimakrise. Og der var flere markante udmeldinger på det grønne område.
Tyrkiet er endeligt helt med i Paris-aftalen
195 lande har underskrevet Paris-aftalen, men en lille håndfuld af dem har endnu ikke gjort den til en del af den nationale lovgivning ved at ratificere den. Det gælder plagede lande som Irak, Iran, Libyen, Syrien og Yemen, men Tyrkiet befinder sig også i den kategori.
Det vil dog snart få en ende, lovede den tyrkiske præsident, Recep Tayyib Erdogan, i sin tale tirsdag.
“Det er muligt at bekæmpe coronavirus med vacciner, men der er ingen laboratorieløsning på klimaforandringer,” lød det fra præsidenten.
Hidtil har Tyrkiet insisteret på, at det bør betragtes som udviklingsland i den globale klimapagt og altså modtage klimastøtte. Erdogan understregede også i talen, at det bør være de største udledere af drivhusgasser, som gør den største indsats, men Tyrkiet får ordnet de sidste formaliteter for fuldt ud at tilslutte sig Paris-aftalen inden efterårets klimakonference, lovede den tyrkiske præsident.
Sommeren har været særdeles ekstrem i Tyrkiet, der har været hærget af voldsomme skovbrande og massive oversvømmelser. Det fik præsident Erdogan til i august at nævne, at der nu skal mere fart på den grønne omstilling i landet, og ratificeringen af Paris-aftalen er et skridt i den retning.
Slut med milliarder til kul i udlandet
Der var også fokus på det grønne område, da Kina fik ordet tirsdag. Præsidenten, Xi Jinping, har ifølge det amerikanske medie Bloomberg ikke forladt hjemlandet i over 600 dage og gav sin tale til generalforsamlingen via en videooptagelse.
Her kom han med en udmelding, som klimaorgansiationer og andre nationer har presset på for i lang tid: Kina vil stoppe med at finansiere projekter baseret på kul i udlandet.
“Kina vil øge støtten til at udvikle grøn energi med et lavt forbrug af kulstof i andre udviklingslande, og vi vil ikke bygge nye projekter baseret på kul i udlandet,” lød det fra den kinesiske præsident.
Det kan få stor betydning for klimaet, da over 70 procent af nye kulkraftværker bliver finansieret af Kina. Japan og Sydkorea, som også har investeret store summer i den sorte energi globalt, lovede tidligere på året, at de ville stoppe med at støtte kul uden for egne grænser.
Flere eksperter, klimaorganisationer og lande har taget godt imod Kinas udmelding. Det gælder eksempelvis USA’s klimaambassadør, John Kerry, samt Alok Sharma fra den britiske regering, der er præsident for FN-klimamødet i november. EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, er sandsynligvis også fornøjet, da et stop for finansieringen af kul i udlandet var et af de tiltag fra Kina, som hun efterspurgte i en tale i sidste uge.
Læs også: EU-status med fokus på Afghanistan, klima og en rival til Kinas silkevej
Men helt tilfreds er hun nok ikke endnu, da hun også mener, at Kina bør toppe med egne udledninger i 2025 frem for 2030, som er kinesernes nuværende mål. Hun nævnte også, at Kina bør stoppe for investeringer i kul inden for landets grænser. Det ville have en væsentlig større betydning for det globale klima, da en ny rapport fra tænketanken E3G viser, at 53 procent af verdens nye kulprojekter ligger i Kina.
Kina har dog endnu ikke sendt en opdateret klimaplan til FN under Paris-aftalen, så der kan stadig blive strammet op på ambitionerne.
USA vil fordoble klimastøtten – igen
Den amerikanske præsident, Joe Biden, brugte ligeledes en stor del af sin tale på klimaet. Præsidenten kunne blandt andet afsløre, at der bliver arbejdet på at øge den amerikanske støtte til udviklingslandenes klimaindsats. Det sker, efter Biden i foråret hævede USA’s grønne bistand.
“I april kunne jeg fortælle, at vi i USA vil fordoble vores offentlige internationale klimastøtte, der skal hjælpe udviklingslande med at håndtere klimaforandringer. Og i dag er jeg stolt over at fortælle, at vi vil arbejde med Kongressen på at fordoble dette beløb igen, herunder til bestræbelser på tilpasning,” sagde han tirsdag.
Ifølge klimanyhedssiden Climate Home skulle fordoblingen svare til et beløb på 11,4 milliarder dollars fra 2024, hvis præsidenten kan få det igennem det politiske system.
Udviklingslandene er blevet lovet 100 milliarder dollars årligt i klimastøtte, men de seneste officielle tal fra OECD viser, at de samlede bidrag i 2019 var på knap 80 milliarder dollars. Der er altså stadig et betydeligt hul op til målet, og det er næppe realistisk, at det nye løfte fra USA kan lukke det.
Flere ngo’er mener, at USA skal levere langt mere i klimastøtte. Tænketanken Overseas Development Institute mener, at amerikanernes retfærdige andel ligger på et sted mellem 43 og 50 milliarder dollars årligt, mens andre peger på, at USA bør levere 800 milliarder dollars i alt frem til 2030.
En øget amerikansk klimastøtte var også et af ønskerne fra Ursula von der Leyen i sidste uge. Hun nævnte i samme ombæring, at EU leverer omkring 25 milliarder dollars årligt til udiviklingslandenes klimaindsats, og altså står for en fjerdedel af det lovede beløb.
Løfter om vacciner til udviklingslande
Ud over klimaet var der særligt fokus på Covid-19 og konflikter, i særlig grad krisen i Afghanistan. En lang række udviklingslande valgte at tale om deres gæld, som er steget til uholdbare højder under coronakrisen.
Der blev også lovet flere donationer af vacciner mod Covid-19 til udviklingslande. Kina vil levere to milliarder doser, mens Joe Biden fortalte, at USA vil levere 500 millioner doser.
EU vil levere 450 millioner vaccinedoser inden midten af næste år, selvom det har været en langsom start med at indfri de 250 millioner indsprøjtninger, der skal være doneret ved slutningen af året.
I de kommende dage vil statsledere fortsætte med at tale – i den store sal og indbyrdes i korridorerne – på FN’s generalforsamling i New York.
