I dokumentarfilmen “Fanget i mikrogæld”, vist på norsk TV tirsdag, blotlægger den prisbelønnede danske reporter, Tom Heinemann, brugen af mikrolån i bistandsarbejdet. Han kritiserer overbelåning og høje renter.
Folkekirkens Nødhjælps rådgiver på området, Ole Dahl Rasmussen, har skrevet ph.d om, hvordan små lån og små opsparinger kan bringe fremtid og økonomi til u-landene.
Han svarede på kritikken i TV-Avisen onsdag og uddyber sine svar på Nødhjælpens hjemmeside torsdag:.
(spørgsmål)
Du nævnte i TV-Avisen renter på 5 procent per måned. Hvordan kan det være billigt?
– Det mikrofinans, vi laver, er lands-bybanker, hvor kvinderne selv bestemmer reglerne. De ender tit med at sætte udlånsrenten til 5 pct. per måned. Låner man 100 kr. i dag, betaler man 105 kroner tilbage om 30 dage.
– Udlånet er baseret på kvindernes egen opsparing, og efter et år deles alle renterne ud mellem kvinderne. Pengene bliver på den måde i lokalsamfundet.
– Kvinderne er både ud- og indlånere og deler overskuddet. De synes, at 5 pct. er billigt, fordi alternativet er private udlånere, der typiske tager 50 pct. i rente per måned.
– Altså: Låner man 100 kroner hos dem i dag, betaler man 150 kroner tilbage om 30 dage. På et år bliver det til 12.900 kroner med renters rente, eller en årlig rente på 12.900 procent.
– 5 procent per måned bliver derimod til 80 procent per år eller 180 kroner. Det er også en høj rente, men altså en rente, der betales tilbage til kvinderne.
I filmen fremhæver Tom Heineman en masse eksempler på overbelåning. Er det noget, I kender til?
– I Folkekirkens Nødhjælp har vi ikke kendskab til, at lånere er kommet i vanskeligheder, fordi de har haft svært ved at betale tilbage.
– En låne-spare gruppe vil kende den pågældende låner og vide, hvilken situation, låneren er i. På den baggrund vil gruppen tilrettelægge en længere afbetalingstid eller afskrive lånet – det, vi i Danmark kalder gældssanering.
– Men i mikrofinans generelt findes der eksempler på overbelåning, og der er også noget der tyder på, at problemet vokser. Så Tom Heineman rejser en relevant debat. Men han overdriver også.
– De tal, vi har, viser, at problemet i øjeblikket ikke er særlig stort og slet ikke af det omfang, Heineman antyder. Overbelåning findes, men det er tilsyneladende ikke særlig udbredt.
– I Folkekirkens Nødhjælp er vi meget opmærksomme på udviklingen, og vi ser i høj grad vores rolle som en vagthund, der holder øje med, at mikrofinansinstitutionerne opfører sig ansvarligt.
– Vi støtter op om internationale retningslinjer for ansvarlig mikrofinans, den såkaldte SMART Campaign, og vi har i øjeblikket formandskabet for Dansk Forum for Mikrofinans.
– Vi arbejder sammen med vore lokale partnere i bestræbelserne på at hjælpe de mest udsatte og marginaliserede grupper til et værdigt liv. Mikrofianans er et redskab i det arbejde, men det kræver selvfølgelig, at det udføres på en ordentlig måde, slutter Ole Dahl Rasmussen.
OM Låne-spare-grupper
Låne-spare-grupper består af ca 20 landsbyboere, som mødes hver uge. De sparer meget små beløb op i en bankboks. Efter nogle uger lånerne de pengene ud til hinanden. Lånene bruger de f.eks. til små forretninger eller skolepenge.
Boksen er lavet af metal og har tre låse, så den kun kan åbnes når gruppen er samlet. En bestyrelse vælges ved retfærdige og hemmelige valg og gruppen administrerer også en forsikringsordning.
Mulighed for sikker opsparing har vist sig at være et vigtige for de udsatte grupper, Folkekirkens Nødhjælp arbejder med.
Penge kommer fra høsten eller fra folks ustabile indkomst: Hvis man tjener penge i dag, men ikke i morgen, skal man have et sted at gøre af dem.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
Man kan se mere om mikrofinans på Nødhjælpens engelske hjemmeside
http://www.danchurchaid.org/what_we_do/issues_we_work_on/microfinance
