Fletallet af verdens lande har skrevet under på et forbud mod klyngebomber. Alligevel investeres der mere end 24 mia. dollars i firmaer, der producerer denne type våben. Ny rapport sætter spotlys på investorerne og producenterne. 139 private og offentlige finansielle institutioner har på verdensplan investeret mere end 24 mia. dollars i producenter af ulovlige klyngevåben. Flertallet af disse er fra USA, Sydkorea og Kina. Det skriver Folkekirkens Nødhjælp og den hollandske organisation IKV Pax Christi i en pressemeddelelse torsdag. Selvom det totale investerede beløb er faldet fra 43 mia. dollars til 24 mia. siden sidste rapport i 2012, er antallet af institutioner, der investerer, stadig højt. Detaljerne om disse investeringer og omfanget kan findes i den netop udkomne rapport: ”Verdensomspændende investeringer i klyngebomber: Et fælles ansvar” (se link i bunder af artiklen) af den hollandske organisation IKV Pax Christi. Rapporten bliver lanceret i dag i København for at tilskynde Danmark og andre regeringer til at lovgive mod disse eksplosive investeringer. ”Forbyd investeringer i klyngevåben “Klyngebomber forårsager uacceptabel skade på civile. Det er etisk uacceptabelt fortsat at investere i producenter af disse forbudte våben. Det er på tide, at både regeringer og finansielle institutioner forbyder disse eksplosive investeringer for altid,” siger Roos Boer, medforfatter af rapporten for IKV Pax Christi. Overordnet set klarer Danmark sig godt med én finansiel institution på rapportens ”Hall of Fame”-liste over institutioner med en klar og fyldestgørende politik mod klyngebomber og fire på ”runners-up”-listen. Rapporten opfordrer Danmark og andre lande, der har forbudt klyngevåben, til også at forbyde investeringerne. For seks måneder siden annoncerede forhenværende vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF), at Danmark ville sætte et arbejde i gang med henblik på at forhindre investeringer i klyngebomber og landminer. “Vi ser, at det stigende pres fra civilsamfundet har fået finansielle institutioner rundt om i verden til at ændre adfærd. Vi er i København i dag for at tilskynde Danmark til at tilslutte sig gruppen af førende lande på dette område, som allerede har forbudt investeringer i klyngebombeproducenter ved lov. Vi opfordrer den danske regering til at gå forrest og ulovliggøre investeringer i disse forbudte våben,” siger Roos Boer. Førende våbenproducent har droppet klyngevåben Faldet på 19 mia. dollars siden sidste års rapport skyldes, at det amerikanske selskab Lockheed Martin har stoppet sit engagement i produktionen af komponenter til klyngebomber. Siden den første rapport for fire år siden har tre selskaber valgt at stoppe produktionen af (komponenter til) klyngebomber: L-3 Communications (USA), Lockheed Martin (USA) og Roketsan (Tyrkiet). Ligesom landminer er klyngebomber forbudte under international lov, fordi de dræber vilkårligt. Konventionen mod klyngebomber (CCM) fra 2008 forbyder brug, produktion og opbevaring af klyngebomber. Til dato har 113 lande tilsluttet sig konventionen, hvoraf de 84 har ratificeret den. I perioden 1. juni 2010 til 31. august 2013 har 139 finansielle institutioner investeret mere end 24 mia. dollars i de syv klyngebombeproducenter nævnt i rapporten. De har:
- Ydet lån for minimum 2,3 mia. dollars.
- Stillet investeringstjenester til rådighed for minimum 6,1 mia. dollars.
- Ejet eller forvaltet aktier og obligationer til en værdi af minimum 16 mia. dollars.
Top 5 investorer i 2013-rapportens “Hall of Shame” (i millioner dollars) er:
- Långivere: Bank of America (USA) 276, Mitsubishi UFJ Financial (Japan) 235, JP Morgan Chase (USA) 177, Citigroup (USA) 135, Deutsche Bank (Germany) 135, Bank of New York Mellon (USA) 117.
- Investeringsbankydelser: China Everbright Bank (Kina) 827,5, Agricultural Bank of China (Kina) 498,4, China Merchants Bank (Kina) 462,9, Industrial Bank (Kina) 373,2, China Securities (Kina) 298,4.
- Forvaltning af aktiver: Temasek Holdings (Singapore) 5.353,6, Capital Group (USA) 1.125,8, Aberdeen Asset Management (Storbritannien) 1.107,4, Fidelity Investments (USA) 754,3, Vanguard (US) 735,06.
Producenterne Rapporten ser på finansielle investeringer i en kort række af selskaber, som er kendt for at producere klyngebomber. Disse er: Alliant Techsystems (USA), China Aerospace Science and Technology (Kina), Hanwha (Sydkorea), Norinco (Kina), Poongsan (Sydkorea), Singapore Technologies Engineering (Singapore) og Textron (USA). Investorerne Rapportens “Hall of Shame” indbefatter 139 finansielle institutioner, der investerer i klyngebombeproducenter. De finansielle institutioner kommer fra 13 forskellige lande. De fleste (67) er fra USA, og derefter kommer Sydkorea (23) og Kina (19). Ingen af disse lande har tilsluttet sig konventionen mod klyngebomber. Rapporten omtaler dog også 22 finansielle institutioner fra lande, der har underskrevet konventionen, men stadig investerer i klyngebombeproducenter (Canada, Frankrig, Tyskland, Japan, Schweiz og England). Lovgivning og politik mod investeringer i klyngevåben Antallet af lande, der har lovgivet mod investeringer i klyngebombeproducenter er næsten fordoblet fra fem i 2012 til ni i december 2013. Disse lande er: Belgien, Irland, Italien, Luxemburg, Liechtenstein, Holland, New Zealand, Samoa og Schweiz. I dag er der på verdensplan 67 finansielle institutioner, der er kendt for at have indført en klar politik, der forhindrer investeringer i klyngebomber. Dette tal er steget fra 56 sidste år. Alle finansielle institutioner i rapporten med en klar politik imod klyngebombeinvesteringer er fra lande, der har tilsluttet sig konventionen mod klyngebomber. “Det er præcis fem år siden, at et flertal af verdens lande valgte at forbyde klyngevåben. Konventionen mod klyngebomber sætter en international standard og har ansporet til stigmatiseringen af disse våben i hele verden. Cluster Munition Coalition vil fortsætte med at arbejde for en verden uden klyngebomber,” siger Sarah Blakemore, der er direktør for den internationale koalition mod klyngevåben, Cluster Munition Coalition. Fem nye finansielle institutioner er kommet på rapportens ”Hall of Fame”-liste i 2013 – alle fra Holland, som i år indførte lovgivning, der forbyder direkte investeringer i klyngebomber: Forsikringsselskaberne A.S.R. og Menzis, investeringsvirksomheden APG og pensionsselskaberne Pensioenfonds Zorg en Welzijn (PFZW) og Stichting Pensioenfonds voor de Woningcorporaties (SPW). Alle finansielle institutioner i ”Hall of Fame” har en klar politik og gennemgående retningslinjer, der forhindrer ethvert finansielt bånd til producenter af klyngebomber. Rapportens ”Runners-up”-kategori oplister finansielle institutioner, som har en politik mod investeringer i klyngebomber, men som har huller i reglerne. Nye finansielle institutioner i denne kategori i år er: Barclays (Storbritannien), Deutsche Bank (Tyskland), Generali (Italien) og Sumitomo Mitsui Trust Bank (Japan), PFA Pension (Danmark), Swedbank (Sverige), Van Lanschot (Holland) and Vontobel (Schweiz). Rapporten om investeringer i klyngebomber er skrevet og redigeret af IKV Pax Christi med hjælp af firmaet Profundo (Holland), der har været med til at finde data til ”Hall of Fame” og ”Hall of Shame” og ”runners-up”-listen. IKV Pax Christi (Engelsk): www.ikvpaxchristi.nl/stopexplosiveinvestments Cluster Munition Coalition (Engelsk): www.stopclustermunitions.org Fakta om klyngebomber
- Størstedelen af verdens lande har forbudt klyngebomber på grund af den humanitære skade de forsager ved at dræbe vilkårligt. Konventionen mod klyngebomber fra 2008 forbyder kategorisk brug, produktion og opbevaring af klyngebomber. Til dato har 113 lande tilsluttet sig konventionen.
- Klyngebomber er store våben, der kastes fra luften eller jorden, og som frigiver op til flere hundrede mindre bomber eller granater.
- Klyngevåben har været brugt i den nuværende konflikt i Syrien. Fra juli 2012 til juni 2013 har Human Rights Watch, der er medlem af Cluster Munition Coalition, identificeret 152 steder i Syrien, hvor mindst 204 klyngebomber har været brugt. Dette tal er dog ikke præcist, da langt fra alle rester af klyngebomber er blevet dokumentet, så det faktiske antal af klyngebomber anvendt i Syrien er sandsynligvis højere. Flere områder har været ramt af klyngebomber gentagende gange, især Za’faraneh (near Rastan), ligesom Abil (nær Homs), Binnish (Idlib), Deir al-’Assafeer (nær Damaskus), Douma (nær Damaskus), og Talbiseh (Homs).
- 25 lande og tre andre territorier menes at være forurenet med rester efter klyngevåben: Afghanistan, Aserbajdsjan, Bosnien og Hercegovina, Cambodja, Chad, Chile, Kroatien, den Demokratiske Republik Congo, Georgien, Tyskland, Irak, Laos, Libanon, Libyen, Mauretanien, Montenegro, Norge, Rusland (Tjetjenien), Serbien, Sydsudan, Sudan, Syrien, Tadsjikistan, Vietnam og Yemen samt Kosovo, Nagorno-Karabakh og Vestsahara. Fra denne liste er de hårdest ramte stater Laos og Vietnam (massiv kontaminering) efterfulgt af Irak og Cambodja (meget stor kontaminering). Derudover har yderligere 13 lande en mindre grad kontaminering: Angola, Argentina (Falklandsøerne/Malvinerne), Columbia, Eritrea, Etiopien, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Mozambique, Palau, Saudi-Arabien og Storbritannien (Falklandsøerne/Malvinerne).
- Mindst 18 landes væbnede styrker har benyttet klyngebomber: Columbia, Eritrea, Etiopien, Frankrig, Georgien, Irak, Israel, Libyen, Marokko, Holland, Nigeria, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sudan, Syrien, Thailand, Storbritannien og USA.
Fakta: om konventionen mod klyngebomber
- Den 1. august 2010 trådte konventionen mod klyngebomber i kraft og blev bindende under international lov. I december 2013 har 113 lande underskrevet konventionen og 84 har ratificeret den.
- Konventionen forbyder brug, produktion og opbevaring af klyngebomber. Den internationale koalition mod klyngebomber (Cluster Munition Coalition (CMC)) og et stigende antal lande tolker forbuddet mod at assistere med produktion/udvikling af klyngebomber som beskrives i Artikel 1(1)c som et forbud mod investeringer.
Download rapporten ”Worldwide investments in cluster munitions – a shared responsibility (PDF, 216 sider).
