Fra Albanien til Kina

Karsten Ankjær Jensen


Foto: Udenrigsministeriet
Laurits Holdt

Fødselaren har været i udenrigstjenesten siden 1987, dog med et ophold i statsministeriet (1994-2001) som særlig udenrigs-og sikkerhedsrådgiver for dav. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Ambassadørtitlen fik han med postering i Albanien (2008-2012), de sidste to år også med sideakkreditering i nabolandet Kosova.

Deroå gik turen til posten som dansk generalkonsul i Shanghai, den sydkinesiske millionby, der er kaldt “verdens største byggeplads”.

Det varede fra august 2012 til september 2013, hvorpå han rykkede hjem til Asiatisk Plads, hvor han bl.a. sidder som medlem af Flygtningenævnet.

Tissetrang og bioenergi 

En af de hændelser fra tiden i Shanghai, han nok gerne vil glemme, var en episode i marts 2013, da seks tissetrængende danske mænd angiveligt tvang en kinesisk chauffør til at standse midt på en motorvej, så de kunne lette blæren.

Billeder af dem havnede i den lokale presse og skabte stor forargelse

For kulturen er helt anderledes i Kina, forklarede Karsten Ankjær Jensen dengang. “Det er simpelt hen uhøfligt at gøre sådan noget her”, som han sagde

Så var Ankjær Jensen nok gladere, da han måneden efter deltog i ”Sino-Danish Bioenergy Seminar” i Shanghai.

Seminaret viste ifølge generalkonsulen tydeligt det potentiale, der ligger for yderligere samarbejde mellem Kina og Danmark inden for bioenergi både for forskning og erhvervslivet.

Trods mange forskelligheder deler Danmark og Kina udfordringen at have begrænsede naturressourcer til rådighed. Dette faktum har tvunget begge lande til at udvikle innovative løsninger inden for vedvarende energi, som det hed.

Danmark som foregangsland

Og videre:

“Gennem de sidste fire årtier har Danmark været et foregangsland inden for grøn energi og miljørigtige løsninger. I 1971 var Danmark det første land i verden til at etablere et uafhængigt ministerium til at beskæftige sig med miljøpolitikken”.

“Siden 1980 er den danske økonomi vokset med 78 procent, mens energiforbruget har været mere eller mindre konstant, og CO2-udledningen er blevet reduceret”.

“I november 2011 offentliggjorde den danske regering en ny, historisk energistrategi, der vil gøre Danmark fri for fossile brændstoffer inden 2050”.

“Planen er enkel: Vi vil bruge mindre energi, bruge den smartere og udvide brugen af biomasse, biogas og vindenergi,” lød det fra Karsten Ankjær Jensen.

En karsk vurdering af Albanien

Den erfarne diplomat kender spillets regler, men det har ikke afholdt ham fra at tage en åbenhjertig vurdering. Som nu med Albanien.

“Albanien kan godt, men politikerne vil ikke”, lød overskriften på et interview med ham i 2012, hvor han overfor anti-tortur NGOen “Dignity” gav sit bud på det fattige Balkan-lands politiske forhold og menneskeretssituation.

Udpluk fra interviewet:

“Samfundets institutioner er under pres. Der er ikke klare grænser mellem den udøvende og den dømmende magt, som det kræves af et velfungerende demokrati og en moderne økonomi. Personlige interesser går ofte forud for lov og ret”.

“Og der eksisterer endnu ikke stærke uafhængige institutioner til at hindre dette. På det punkt går udviklingen i den forkerte retning, og en række begivenheder har været med til at øge befolkningens i forvejen dybe frustration over det politiske miljø. Og nok desværre også mindske troen på, at det vil ændre sig”.

Om menneskerettigheder og redning af jøderne:

“Albanien kan på mange måder siges at være et foregangsland, når det gælder tolerance, religiøs harmoni og respekt for mindretal. Det er ikke perfekt, men mentaliteten er til stede, og der er sket meget”.

“Der er problemer, men relativt set har albanerne gjort mere, end de fleste nok ville forvente i lyset af landets situation. Endog sammenlignet med mange mere udviklede lande. Og det rækker tilbage i tiden”.

“Under Anden Verdenskrig gjorde det dengang muslimske Albanien nok mere end noget andet land og folk for at redde de europæiske jøder. Albanien var transitland og en sikker havn for de forfulgte. Ikke en eneste jøde blev udleveret til nazisterne”. 

“Så med undtagelse af tiden under Hoxha’s ubeskrivelige rædselsregime, har Albanien også historisk meget at bryste sig af på dette område”.

“Den almindelige berigelses- og voldskriminalitet ligger langt under, hvad vi i Danmark må leve med”.

“Problemerne i Albanien er primært korruption og organiseret kriminalitet, og det er ikke nogen hemmelighed, at der på disse områder er tætte forbindelser til elementer i det politiske miljø. Få rådne æbler truer med at ødelægge det for de andre i kurven”.

Om Danmark og Albanien:

“Danmark har et fantastisk godt navn i Albanien. Danmark bruges altid som standarden til efterfølgelse, og næsten dagligt hører man en eller anden benytte vores land som reference i debatten”.

“Det skyldes ikke mindst Danidas store indsats i 1990’erne, som bl.a. bragte mange albanere, der nu sider på ledende poster, til Danmark, men også vores bidrag til fred og stabilitet på Balkan, især til Kosovo”. 

“Under Naboskabsprogrammet er der iværksat et nyt program til 10 mio. til støtte for ombudsmandsinstitutionen”.

“Vi har i forvejen et landbrugsstøtteprogram på 30 mio., som en hollandsk bistandsorganisation står for. De senere år har vi også hjulpet til med ammunitionsdestruktion”.

Man kan se hele et åbenhjertige interview på

http://www.dignityinstitute.dk/servicenavigation/nyheder-og-aktiviteter/…