Globalisering og de mange ”virkeligheder”

Forfatter billede

ANMELDELSE

Af Lis Garval
Medlem af U-landsnyts redaktionsledelse

”Den voksende globalisering har betydet, at verden er blevet mindre, vi er kommet tættere på hinanden og mødes på tværs af kulturer. Men en tilsvarende forståelse af, på hvilken måde den større indbyrdes forbundethed forpligter os alle, er ikke automatisk fulgt med”.

Sådan skriver redaktørerne af ”Nye veje for journalistik – når sprog skaber virkeligheder” i deres forord, hvor de lægger kortene på bordet: Det er deres opfattelse, at verden befinder sig midt i et paradigmeskift – forårsaget af bl.a. Obamas valg til præsident i USA og globale problemer som terrorisme, fundamentalisme, klimaændringer og finanskrise – og at det kræver en ny form for journalistik.

En form for journalistik, der kan påvirke udvælgelsen af nyheder på en måde, der bringer læseren på gyngende grund.

• De udfordrer ”journalistikkens ideelle krav om sandhed og objektivitet”.
• De sætter spørgsmålstegn ved det tradirionelle journalistiske værdigrundlag, som er en søgen efter ”sandheden”, og leverer som alternativ ”nytteværdi” eller et ”bedre samfund”.
• De problematiserer, at man opererer med ”kendsgerninger” som en absolut størrelse, og introducerer den socialkonstruktionistiske teori, efter hvilken man kan konstruere ”kendsgerninger”.
• De udfordrer opfattelsen af, at en fri presse og demokrati er uløseligt forbundne.
• De kritiserer den aktuelle politiske journalistik for at være konfliktfokuseret og alt for personfikseret.
• De gør op med sproget som et enkelt, neutralt redskab til at gengive virkeligheden, men ser på sprogets ”skabende kraft”
• De analyserer, hvordan sproget former forståelsen af ”virkeligheden”.

For en gammel journalist med en gammeldags journalistisk selvforståelse er bogen noget af en provokation, men også en øjenåbner, og den er – med sine spørgsmål til journalistisk moral og etik og oplæg til debat om, hvad redaktørerne mener er journalistens ”mere nyttige” rolle – et inspirerende debatoplæg.

Redaktørerne af ”Nye veje for Journalistik – når sprog skaber virkeligheder” er Gitte Haslebo, kommunikationspsykolog og Magnus Harald Haslebo, journalist, og mor og søn har også sammen skrevet fem af de 10 kapitlet i bogen.

Det er i deres kapitler, man ser forsøg på at gå nye veje. Det er i dem, der gøres op med traditionel journalistisk selvforståelse, vinkes farvel til de ideelle krav om sandhed og objektivitet og den socialkonstruktionistiske erkendelsesteori gøres relevant for fremtidig journalistik.

Usexet titel

Bogens titel lyder af lærebog, og det indtryk bestyrkes af udgiveren: Dansk Pyskologisk Forlag.

Men ingen, der er interesseret i samfundsforhold, i hvordan begivenheder fra nær og fjern formidles og i hvordan de daglige nyheder bliver ”virkeligheder”, som kan skabe revolutioner, skal lade sig skræmme væk.

For kommende journalister på diverse undervisningssteder bør den være obligatorisk læsning, og det skal de ikke være kede af.

”Nye veje for journalistik – når sprog skaber virkeligheder” lægger nemlig op til debat på en
alt andet end lærebogskedelig måde.

De to redaktørers egne kapitler garneres med bidrag fra Mette Bock, tidl.direktør for DRs programproduktion, Christian Breinholt, lektor på Journalisthøjskolen, Anne-Marie Dohm, rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Peter Bro, leder af journalistuddannelserne i Odense og Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR. Alle nævnt i den rækkefølge de omtræder i bogen, og alle bidrager med væsentlige perspektiver på emnet journalistik.

Mette Bock spørger f.eks om journalisters træden frem i egen person gør, at man skal læse to aviser for at kunne danne sin egen mening. Ulrik Haagerup – med citat fra møde i Dubai med økonomiske eksperter -kommer til den konklusion, nyhedsbranchens har brug for et opgør med vanetænkning i redaktionslokalerne.

”Nye veje for journalistik – når sprog skaber virkelighed”, redigeret vaf Gitte Haslebo og Magnus Harald Haslebo. 304 sider, 348 kr. Dansk Psykologisk Forlag