Globalnyt holder ekstraordinær generalforsamling

Forfatter billede

Bestyrelsen i foreningen bag Globalnyt inviterer alle medlemmer til ekstraordinær generalforsamling onsdag d. 6. september kl. 17.30 til 19.30 i Verdenskulturcentrets lokale 104, Nørre allé 7, 2200 København N.

Formålet er at give medlemmerne mulighed for at præge foreningen i endnu højere grad og styrke bestyrelsen ved at udvide den til otte medlemmer, det maksimale antal ifølge vedtægterne.

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3: Kort orientering om den seneste udvikling i foreningen Globalnyt

4: Hvordan styrker vi Globalnyt? Input fra mindre grupper efterfulgt at kort præsentation

5: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter: Bestyrelsen skal have min. 6 og max. 8 medlemmer. Derudover skal der være to suppleanter

Diskussion i grupper

Globalnyt bliver ved med at vokse, og vi skal blive endnu bedre til at trække på frivillige kræfter, ikke bare redaktionelt og i bestyrelsen.

Vi har brug for dine idéer til at udvikle og styrke foreningen og tiltrække nye frivillige.

På den ekstraordinære generalforsamling vil vi gå ud i fire grupper, der skal komme med indspark til følgende områder:

1: Fundraising/donationer/andre kilder til indkomst.

Det koster at lave et kvalitetsprodukt som Globalnyt. Kom med forslag til, hvordan vi kan øge vores indtægter.

2: Medlemspleje.

Hvad kunne du som medlem tænke dig at få ud af dit medlemskab af Globalnyt?

3: Indhold på Globalnyt.dk

Hvad vil du gerne læse om på Globalnyt.dk? Skal vi prioritere ny områder? Tone andre ned? Læg dine forslag på bordet.

4: Netværk. Der er et ønske om, at seniorer danner et netværk, hvor de kan støtte Globalnyt på forskellige måder.

Har du andre idéer, kan nye grupper dannes på den ekstraordinære generalforsamling.

Valg til bestyrelsen

Efter gruppearbejdet vil der være valg til bestyrelsen.

To medlemmer, den tidligere formand og næstformand, har trukket sig og de to suppleanter er blevet fuldgyldige medlemmer. Lis Garval, der var suppleant, ønsker ikke at fortsætte i bestyrelsen. Thomas Jazrawi vil koncentrere sig om indsatsen som miljø-og klimaredaktør og ønsker heller ikke at fortsætte.

Medlemmer, der har interesse i at styrke Globalnyt og har betalt kontingent, er valgbare. Du behøver ikke at væres fysisk tilstede på den ekstraordinære generalforsamling for at blive valgt.

Inden valget vil kandidaterne blive bedt om kort at præsentere sig.

Vel mødt den 6. september, hvor der vil blive serveret snacks og drikkevarer.

Bestyrelsen

Ingrid Pedersen, Lis Garval, Anya Palm, Thomas Jazrawi, Marie Visti og Jan Kjær