Kun ti dage skulle der gå, før den historiske dom til Guatemalas tidligere leder blev ophævet igen.
Efrain Rios Montt blev 10 maj idømt 50 års fængsel for folkedrab og yderligere 30 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden. Nu har Forfatningsdomstolen i det fattige mellemamerikanske land annulleret dommen og beordret den del af retssagen, der er forløbet siden den 19. april, genoptaget, skriver flere internationale medier.
Det var forventningen, at den 86-årige eks-diktator ville appellere dommen med begrundelse i sin fremskredne alder. Men ifølge britiske BBC er årsagen til Forfatnings-domstolens beslutning om at annullere dommen og genoptage retssagen, at en af dommerne den 19. april suspenderede retssagen midlertidigt på grund af en teknikalitet (lovteknisk /proceduremæssig fejl).
Det er endnu uvist, hvornår en genoptagelse af sagen mod Rios Montt bliver berammet, men det ligger fast, at det kun er bevisførelsen fra den 19. april og frem mod dommen den 10. maj, der skal gå om.
Massakre og massevoldtægt
Den nu 86-årige Rios Montt satte sig på magten efter et militært statskup i marts 1982 og små 17 måneder frem til august 1983.
Han er blevet beskyldt for at have beordret en massakre mod tusinder af personer, som tilhørte landets oprindelige befolkning og anklages for at have ignoreret, at soldater benyttede massevoldtægter og tortur for at udrydde landets venstrefløj.
I retssagen stod Rios Montt tiltalt for mordet på 1.771 medlemmer af Ixil Maya-folket, der blev dræbt i de mest blodige år af Guatemalas historie kort efter hans magtovertagelse.
Historisk retssag
Retssagen mod Rios Montt er blevet betegnet som historisk, fordi det er første gang en tidligere leder af et land er dømt for folkemord af en domstol i sit eget land.
Efter 36 års borgerkrig – hvor mindst 200.000 mennesker mistede livet – ventedes dommen over Rios Montt desuden at have stor betydning for Guatemalas fremtidige forsoning.
Rios Montt stillede i 2003 og 2006 forgæves op som kandidat til præsidentposten i Guatemala, og blev i 2007 valgt ind i parlamentet, hvilket gav ham immunitet mod anklagerne om krigsforbrydelser frem til valgperiodens udløb i januar 2012.
Få uger senere blev han tiltalt for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
