Selv om antallet af vilde dyr er mere end halveret globalt set over de seneste 40 år, er enkelte truede arter i fremgang.
Det gælder f.eks. pandaen, bjerggorillaen og den sibiriske tiger, som miljøorganisationer gør et stort og kostbart arbejde for at redde, fremgår det af WWF Danmarks website fredag.
Den sibiriske tiger eller amurtigeren var engang udbredt i både det nordlige Kina og Rusland. Siden fik trofæjagt næsten udryddet arten, og der var kun omkring 40 vilde eksemplarer af den største af alle tigerarter tilbage i 1940érne.
Siden er amurtigrene blevet beskyttet, og det har fået bestanden til at vokse til ca. 400 i Rusland og ca. 20 i det nordlige Kina.
I februar i år blev en amurtiger og hendes to store killinger filmet af en WWF kamerafælde dybt inde i Kina. Filmen gav den endelige dokumentation for, at denne tigerart er tilbage i Kina.
Verdens mest sjældne leopard
Verdens mest sjældne rovkat, amurleoparden, er også fremgang, selv om verdensbestanden fortsat befinder sig på en tynd tråd.
For tallene er stadig små: Der befinder sig nu i hvert fald 57 amurleoparder i den russiske nationalpark, Land of the Leopard. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor kun 30 leoparder var tilbage – dvs reelt på udryddelsens rand.
Derudover blev yderligere 8-12 amurleoparder registreret i tilstødende områder i Kina.
Amurleoparden – eller persisk leopard som den også kaldes -, er en underart med tykkere pels og betragtes stadig som verdens mest truede vilde kattedyr – se også
http://www.hallekis.com/arkiv3/xx100622d.htm
Den var engang udbredt i store områder, men findes nu kun i enkelte fredede enklaver.
Derimod har sneleoparden i Himalayas højder og Mongoliet fjerneste egne indtil videre klaret sig betydeligt bedre – igen takket være meget aktive NGOer og bevågne regeringer.
En af bevaringsmetoderne er at gøre den lokale befolkning interesseret i at bekytte de sky og spøgelsesagtige rovdyr via økonomisk kompensation for tabte husdyr og støtte til håndværks- og husflidsproduktion til eksport i de landsbyer, der indgår i programmet.
Det går bedre for pandaen
Også den bambusspisende panda er i fremgang.
Den er et af verdens mest truede dyr, men bestanden er i det seneste årti steget med 268 individer. Nu er tallet oppe på 1.864 pandaer, viser den seneste optælling af den kinesiske regering med støtte fra WWF.
De traditionelle trusler, som f.eks. krybskytteri, synes at være faldende, mens minedrift, vandkraft, turisme og opførelsen af ny infrastruktur har fået større negativ indflydelse på pandaen.
Det hænger sammen med, at pandaen er fuldstændig afhængig af store sammenhængende bambusskove. Den må nemlig spise ustandseligt, da næringsindholdet i bambus er beskedent. Dertil kommer, at den formerer sig langsomt.
Se mere på https://da.wikipedia.org/wiki/Panda
Bjerggorillaen går det også godt for
Mellem 1989 og 2012 er bestanden af bjerggorillaer steget med mere end 40 procent
I dag er der omkring 880 bjerggorillaer tilbage i naturen. 400 af dem lever i Bwindi Nationalparken i Uganda, andre i Virunga i Rwanda, hvor den verdenskendte amerikanske primatolog, Dian Fossey, forskede indtil sin voldsomme død i 1985.
Mere på https://en.wikipedia.org/wiki/Dian_Fossey
Bjerggorillaerne er især truet af afskovning fra beboerne i de omgivende tætbefolkede landområder, der hele tiden har brug for mere landbrugsjord.
I Bwindi lever der 1,2 bjerggorillaer per km2, hvilket står i stærk kontrast til områderne uden for nationalparken, hvor der bor op mod 1.000 personer per km2.
Takket være bjerggorillaerne er skoven i Bwindi nu mere værd for lokalbefolkningen via indtægter fra indbringende gorilla-turisme end de bananplantager, som de ellers ville have erstattet skoven med.
Gorilla-turisme giver i dag et overskud på ca. 500 millioner kroner om året.
Mere om den “uigennemtrængelige” Bwindi-skov på
https://en.wikipedia.org/wiki/Bwindi_Impenetrable_National_Park
Uanset at skoven i Bwindi er fredet (og har været det i årtier) og antallet af bjerggorillaer er steget, er de stadig i fare. Behovet for landbrugsjord, brændsel og tømmer er de største trusler mod de store menneskeaber i nationalparken i Ugandas sydvestligste hjørne.
Og netop Uganda oplever en befolkningseksplosion nærmest uden sidestykke.
I det store urolige naboland, DR Congo, er den tilbageværende bestand af bjerggorillaer ikke aktuelt opgjort.
Menneskets skyld
I 2014 viste en WWF-rapport, at bestandene af fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr samlet set er faldet med 52 procent siden 1970.
Et artstab uden sidestykke i menneskehedens historie.
Det er i de tropiske regioner, især Syd- og Mellemamerika, at det mest dramatiske fald er sket – tæt forfulgt af Asien og Stillehavsområdet.
Hovedårsagen til tilbagegangen skyldes tab og udpining af dyrenes levesteder samt fiskeri og jagt.
I juni i år viste en opdatering af den såkaldte Røde Liste over kritisk truede dyrearter fra Verdensunionen for Naturbevarelse (IUCN), at 22.784 dyre- og plantearter er truet af udryddelse og dermed uddøen.
Selv det afrikanske storvildt – såsom elefanter og næsehorn – nedslagtes ubønhørligt af velorganiserede og svært bevæbnede krybskytter med tråde til pengestærke kriminelle elementer i Asien.
Horn fra næsehorn er p.t. sin vægt værd i guld på grund af overtro i flere asiatiske lande, der tilllægger hornet medicinske egenskaber.
