Interaktiv reception om ligestilling i udviklingsbistanden

Forfatter billede

Udenrigsministeriet har indbudt NGOer, civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner specielt interesseret i ligestilling i udviklingsbistanden til, hvad de kan kaldes interaktiv reception på tirsdag den 31. maj 2011 i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads på Christianshhavn.

Receptionen finder sted i forbindelse med et internt seminar for medarbejdere ude og hjemme, som arbejder med ligestilling i dansk udviklingssamarbejde, og hensigten er at give udenrigsministeriets medarbejdere mulighed for at møde den danske ressourcebase og vise versa.

Den kendte erhvervskvinde, Stine Bosse, er gæstetaler ved receptionen.

Seminaret, som finder sted over tre dage 30. maj – 1. juni, vil behandle emner som ”Status for den globale ligestillingspolitik”, ”Dansk ligestillingspolitik i det internationale udviklingssamarbejde”, ”Danmark i det multilaterale samarbejde”, ”Forberedelse af det danske EU-formandskab” m.m.

Programmet byder også på en gæstetaler fra Egypten, Amal Abdel Hadi, som vil tale om ”Ensuring Women’s Involvement in the Middle East and North Africa.

Der er tilmeldt deltagere fra ambassader og repræsentationer i Accra, Burkina Faso, Bruxelles (EU), Dar es Salaam, Dhaka, Geneve (FN), Islamabad, Jerusalem, Kairo, Kampala, La Paz, Lusaka, Managua, Maputo, Nairobi, New York (FN), Paris (OECD), Rabat, Rom (FN) og Washington. Herudover vil der være deltagelse af medarbejdere fra Udenrigsministeriet.

Tilmelding til receptionen er nødvendig og skal ske senest mandag den 23. maj med mail til Inger Blomstrand Sørensen [email protected] og [email protected]