International militærmand blir 50

Laurits Holdt

Med en baggrund som linjeofficer i Hæren har fødselarens arbejdsliv været præget af mange års operativ tjeneste ved forsvarets enheder, international erfaring fra flere ophold i brændpunkter i Den 3. Verden og arbejde med militære forhold på politisk niveau.

I de senere år har han som kontorchef i forsvarsministeriet beskæftiget sig med militærfaglige forhold i en politisk sammenhæng. 

I departementet havde han først ansvaret for det operative område, hvor indsatser i Afghanistan, mod piraterne i Aden-bugten ud for Somalia samt det danske flybidrag til Muammar Gaddafis fald i Libyen prægede arbejdet.

Kenn Bille Iversen gennemgik i 1997-98 militæruddannelse i USA efterfulgt af tjeneste ved Den Danske Internationale Brigade (2000-2002). 

Fra oktober 2003 var han udsendt til Irak i syv måneder, hvor han var chef for operationsafdelingen i et britisk-ledet divisionskvarter i Basrah.

Efter nogle år hjemme var han udsendt som militærrådgiver ved Danmarks FN-mission i New York (2007-2010), hvorefter han fik ansættelsen som kontorchef i forsvarsministeriet.

Privat er Kenn Bille Iversen i et fast forhold og har to teenagedrenge fra et tidligere ægteskab.