Kenya mister millioner til ulovligt fiskeri

Laurits Holdt

Kenya mister op mod svimlende 118 millioner dollars (ca. 650 mio. kr.) om året på grund af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i landets farvande. FN anslår at landet har potentiale til at producere 174.000 ton fisk om året.

”På trods af, at Kenyas kyst- og havområder er hjemsted for omfattende og indbringende fiskerressourcer, står det kenyanske fiskeri selv for kun sølle fem procent af de 174.000 ton fisk, der fanges i landet,” lyder det fra Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta.

Det skriver den danske afdeling af Verdensnaturfonden (WWF) torsdag på sin hjemmeside.

Kenya forsøger at få en større andel af det globale tunfiskeri. (Foto: David Weekly, Flickr! (CC BY 2.0) )

Ifølge Kenyatta har FN’s Fødevare- og Landbrug-sorganisation (FAO) beregnet, at Kenya har potentiale til at producere mere end de 174.000 ton og dermed generere mellem 1-2 milliarder dollars årligt.

Ny handlingsplan

Efter, at Kenya i august 2013 vedtog landets første udviklings- og forvaltningsstrategi for tunfiskeriet, lægger Kenya nu an til at opnå en langt større del af det globale tunfiskeri, der årligt indbringer mere end fem milliarder dollars.

Kenyas strategi for tunfiskeriet, der løber frem til 2018, skal styrke og udvikle landets meget lidt udviklede forsyningskæde for tunfiskeriet. I dag råder Kenya ikke over en kommerciel tun-fiskerflåde, og de eksisterende fiskerfartøjerne kan ikke sejle længere ud end 20 sømil for at fiske efter tun.

”Det betyder, at Kenya ikke kan udnytte de tunkvoter, landet har fået tildelt af FN’s havretskommission. I øjeblikket sælger myndighederne derfor ud af landets tunkvoter til udenlandske fiskerfortøjer mod et gebyr, der på ingen måde står i forhold til den reelle værdi af tun på verdensmarkedet,” forklarer Elisabeth Kiørboe, seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

Større del i tunfiskeriet

Strategien fokuserer derfor på, hvordan Kenya kan få større økonomisk fordel af deres tun-ressourcer ved at omlægge til moderne industrielt bæredygtigt havfiskeri og dermed opnå øgede indtægter til landets fremtidige udvikling.

Elisabeth Kiørboe:

”Det er et stort skridt for den kenyanske regering at skulle placere og fastholde landet som en aktiv og miljøbevidst spiller i den indbringende, globale tun-industri i den vestlige del af det Indiske Ocean”.

“Det vil kræve mange ressourcer, og der er endnu et stykke vej at gå. Regeringen og andre centrale aktører skal skabe langt bedre rammebetingelser – både i forhold til lovgivning, rettigheder og infrastruktur – hvis tun-ressourcerne skal udnyttes bæredygtigt og samtidig gavne landets miljømæssige, sociale og økonomiske udvikling”.

”I WWF har vi støttet denne udvikling i Østafrika i mange år og vil fortsætte med det dels gennem teknisk rådgivning til regeringerne, dels ved samarbejde med og styrkelse af civilsamfundsorganisationer, som kan holde regeringerne ansvarlige for, at både natur og mennesker nyder godt af den bæredygtige udnyttelse af tun-ressourcerne i regionen”, slutter hun.

Kenya ligger inden for det rigeste tun-bælte i den sydlige og vestlige del af Det Indiske Ocean.

Kenya har omkring 18 fiskeforarbejdningsvirksomheder med en samlet kapacitet på over 1.200 ton om dagen, hvilket svarer til kun fem procent af den samlede forarbejdningskapacitet i den vestlige del af Det Indiske Ocean.

Imidlertid er det kun en enkelt af disse virksomheder med en kapacitet på 105 ton per dag, der i dag er dedikeret til forarbejdning af tun. I 2011 udgjorde tun-fiskeriet tre procent af Kenyas samlede fiskeproduktion.