Kurdisk Forum stiftet

Redaktionen

I en periode, hvor demokrati og menneskerettigheder er sat på standby i Tyrkiet, har vi en tværpolitisk kreds af danske og kurdiske politikere og enkeltpersoner følt, at der mangler interesse for de problemer, som kurderne står overfor på begge sider af Tyrkiets grænser i Mellemøsten.

På den baggrund er Kurdisk Forum nu stiftet og vil være på banen, når det bliver aktuelt, fremgår det af en pressemelding tirsdag.

Kurdisk Forum har følgende formål:

– At sætte fokus på det kurdiske spørgsmål, således at danske medier og politikere på tværs af partier kan få kendskab til og interesse for sagen. Man vil bestræbe sig på at få det kurdiske spørgsmål på dagsordenen og således bidrage til at belyse og løse denne konflikt.
– Det tværpolitiske initiativs primære fokusområde er den tyrkiske del af Kurdistan, som har en særlig betydning på grund af Tyrkiets tætte relationer til Vesten og bestræbelser på at opnå EU-medlemskab. Initiativet vil dog også beskæftige sig med det kurdiske spørgsmål i Irak, Iran og Syrien, såvel som med kurdernes forhold i Danmark.
– Initiativet støtter ikke bestemte grupperinger eller politiske partier og er åbent for alle, der støtter den kurdiske sag.

Kurdisk Forum støttes af bl.a. følgende:

Villo Sigurdsson, Socialdemokratiet
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU
Serdal Benli, Folketingskandidat for SF i Nordsjælland og Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
Pernille Frahm, SF
Rune Lund, Enhedslisten
Jenan Jamel Bozo, Medlem af Odense Byråd for De Konservative
Lars Rasmussen, Byrådsmedlem i Københavns Kommune for Socialdemokratiet
Thomas Egholm, Enhedslisten
Lisa Clarke, Enhedslisten
Cavit Güven, Psykolog
Memed Aksoy, Lærer
Murad K. Kaya, Arkitekt
Tue Magnussen, Kommunikationskoordinator
Neslihan Sert, Studerende
Mustafa Topal, Studerende
Naila Bozo, Studerende

Imdat Yilmaz er koordinator for initiativet. Kurdisk Forum kan kontaktes på e-mail: [email protected]